Kommuneplan og lokalplaner

En lokalplan er en detaljeret plan med bindende bestemmelser for et bestemt område i kommunen.

Lokalplanen kan blandt andet bestemme:
- Hvordan lokalplanområdet må anvendes
- Hvordan bebyggelse, veje og friarealer skal placeres
- Om der skal anvendes særlige materialer til bebyggelsen
- bevaring af bygninger og landskabstræk
- sikring af friarealer og fællesanlæg

Lokalplanen regulerer udelukkende fremtidige forhold. Eksisterende lovlige forhold kan således
fortsætte som hidtil.

Udarbejdelse af lokalplaner sker i henhold til planloven. Loven sikrer, at byrådet til enhver tid kan gå i gang med at udarbejde nye lokalplaner. Byrådet skal vedtage en lokalplan som forudsætning for at gennemføre:

• større byggerier, nedrivninger, anlægsarbejder eller udstykninger
• ændring af et områdes anvendelse
• bevaring af et eksisterende område (eksempelvis bevaringsværdige landsbyer, bygninger eller kulturhistorisk miljøer)
• væsentlige ændringer i øvrigt, som har betydning for borgerne

Lokalplanen skal som udgangspunkt være i overensstemmelse med kommuneplanens rammebestemmelser. Hvis dette ikke er tilfældet, skal der som forudsætning for vedtagelse af lokalplanen, udarbejdes et kommuneplantillæg.

Når der skal laves en ny lokalplan fremlægger byrådet først et lokalplanforslag, som sendes i offentlig høring. Her har berørte og interesserede borgere, foreninger og myndigheder mulighed for at komme med bemærkninger, indsigelser og ændringsforslag til planforslaget. De indkomne bemærkninger skal herefter behandles inden byrådet kan vedtage lokalplanen i sin endelige form.

Byrådet kan dispensere fra bestemmelserne i en vedtaget lokalplan, såfremt dispensationen ikke strider mod lokalplanens grundlæggende principper. Som hovedregel kan byrådet kun give dispensation efter en forudgående høring af naboer og andre berørte.

En byplanvedtægt gælder på samme måde som en lokalplan, men er udarbejdet før 1977. Byplanvedtægter indeholder normalt bestemmelser om anvendelses- og bebyggelsesforhold, og er oftest mindre detaljerede end lokalplaner.

Der kan indgås forskellige samarbejdsaftaler i forbindelse med udarbejdelse af en lokalplan. I nogle
tilfælde udarbejder Svendborg Kommune lokalplanen, hvor det andre gange foregår i et tæt
samarbejde mellem bygherre og Svendborg Kommune.
Der kan dog være tilfælde, hvor bygherre udarbejder hele eller dele af lokalplanen.
Graden af teknisk bistand afklares forud for at lokalplanarbejdet påbegyndes.

Ukomplicerede lokalplaner, i overensstemmelse med kommuneplanen, har en sagsbehandlingstid på
9-10 måneder.
Komplicerede lokalplaner, der kræver væsentlig ændring af kommuneplanen, har en
sagsbehandlingstid på 10-12 måneder.

Komplicerede lokalplaner, der kræver miljøvurdering eller VVM redegørelse, kan have en længere
sagsbehandlingstid. Klager til planklagenævnet kan forlænge sagsbehandlingstiden betydeligt.
Ovenstående er ideelle tidsrammer.

Efter igangsætning bliver der lavet en specifik tidsplan for den
enkelte lokalplan.

I forbindelse med udarbejdelsen af ny lokalplan indgår Svendborg Kommune og ansøger en
samarbejdsaftale, der beskriver arbejdsfordelingen i processen. Hvem skal levere hvad, og hvornår.

Samarbejdsaftalen, der er gensidigt forpligtende, har til formål at:
- Sikre et godt, konstruktivt samarbejde mellem parterne
- Sikre en fælles forståelse af planlægningsopgaven
- Sikre forventningsafstemning i forhold til opgavens forløb, tidsplan, indhold og slutresultat
- Tydeliggøre parternes ansvar og leverancer

Lokalplaner er meget forskellige, og derfor afgøres arbejdsfordelingen i forbindelse med den enkelte lokalplan.
Bygherre skal som udgangspunkt levere materiale, der danner grundlag for lokalplanen.

Sørg for at indsende alt relevant materiale, når du søger

En grundig redegørelse af projektet betyder, at det er nemmere at behandle din ansøgning. Gør gerne brug af vores digitale ansøgningsblanket, når du søger. Ved at følge den, kommer du automatisk igennem alle de trin, vi har brug for oplysninger om:

• baggrund og formål for projektet
• antal boliger og kvadratmeterregnskab
• matrikelkort med områdets afgrænsning
• principskitse, der fortæller om den grundlæggende disposition og intention i projektet

Undervejs i processen får vi brug for yderligere afklaring om projektet

• vejadgang til området - placering af interne veje og stier
• bebyggelsens placering, højde og eventuelt etageantal
• placering af fælles fri- og parkeringsarealer og markant beplantning
• overordnede principper for bebyggelsens udformning; tagform, materialer, farveanvendelser og facadedisposition
• skyggediagrammer ved bebyggelse i bymæssig sammenhæng
• relevante visualisering der viser den ny bebyggelses sammenhæng med eksisterende byggeri og landskab
• referencefotos, der handler om bebyggelsens indpasning i området, og de rum, der opstår mellem bygningerne

Vær opmærksom på, at grunderejeren altid skal give sin fuldmagt, før der kan udarbejdes en lokalplan for hans eller hendes ejendom.​​​​​​

Nogle sager kræver ekstra oplysninger

Nogle lokalplaner kræver, at der udarbejdes ekstra materiale fra bygherres side. I så fald kan vi bede dig som bygherre om at levere fx

• støjberegninger: hvis området belastes af støj fra fx trafik, kan det være nødvendigt med et forslag til, hvordan denne støj ikke bliver til gene for det nye område. 

• jordbundsanalyser i forbindelse med afhjælpning af evt. jordforurening, funderingsforhold eller regnvandsafledning.

• visualiseringer i forbindelse med kystnærhedszonen, bevaringsværdier mm.​​​​​​

Hvornår hører du fra os

Når vi har fået din ansøgning, sender vi en kvittering umiddelbart efter. Inden for ti dage vil du blive kontaktet af en sagsbehandler. 

Når vi har modtaget din ansøgning, foretager vi en planfaglig vurdering. Det sker ud fra det indsendte materiale i forbindelse med ansøgningen.

I den planfaglige vurdering ser vi nærmere på følgende forhold:

• Er projektet i overensstemmelse med kommuneplanen og den øvrige planlægning for området?
• Er der principielle problemstillinger, som kan være af politisk interesse?
• Er der særlige forhold omkring kulturmiljøer, beskyttelsesområder, bevaringsværdige bygninger, trafikudvikling, støj mv., der skal tages hensyn til i planlægningen?

Hvis projektet stemmer overens med kommuneplanens rammer for området, udarbejder vi en lokalplan.

Hvis projektet ikke stemmer overens med kommuneplanens rammer for området, skal der også udarbejdes et tillæg til kommuneplanen. Det er en politisk beslutning, om man ønsker at udarbejde et sådant tillæg.

Politisk forhåndsvurdering af projektet

Projektet og den planfaglige vurdering præsenteres for Plan- og lokalsamfundsudvalget. Udvalget beslutter, om der skal arbejdes videre med projektet - og i givet fald også hvornår. Derudover tager udvalget også stilling til, om der skal indarbejdes principielle spørgsmål i lokalplanen.

Offentlig høring af lokalplanforslaget

Når der fra politisk side er givet grønt lys til at arbejde videre med projektet, udarbejder administrationen et forslag til en lokalplan. Når forslaget er klart, godkendes det politisk, hvorefter det sendes i offentlig høring. 

Høringen skal sikre, at offentligheden bliver inddraget. Fordi der skal være tid til, at offentligheden kan forberede sig og have en reel mulighed for at deltage i processen, kan den spænde over 2-8 uger. 

I reglen vil der også blive afholdt et borgermøde, hvor alle interesserede har mulighed for at deltage. 

Høringssvar

Alle kommentarer og bemærkninger fra høringen bliver behandlet af administrationen og forberedt til den endelige politiske behandling af forslaget. Høringssvarene kan betyde, at lokalplanforslaget ændres, og at grundejer og rådgiver skal levere supplerende materiale. 

Betyder de indkomne kommentarer og bemærkninger, at lokalplanforslaget ændres væsentligt, vil forslaget blive sendt i høring igen. Dette forekommer dog kun sjældent. 

Endelig vedtagelse af lokalplanforslaget

Den endelige vedtagelse finder sted efter høringen og med de indkomne kommentarer og bemærkninger in mente. Den endelige beslutning træffes i Plan- og lokalsamfundsudvalget eller kommunalbestyrelsen. Indeholder forslaget et tillæg til kommuneplanen, skal den altid behandles i kommunalbestyrelsen. 

Efter vedtagelsen er der en klagefrist på fire uger. I denne periode kan alle med en retlig interesse i sagen sende en klage til Planklagenævnet. 

Hvis der er politisk opbakning til projektet, lægger vi en tidsplan for arbejdet med lokalplanen. Der vil i videst muligt omfang blive taget hensyn til bygherres ønsker. 

Fra det øjeblik, der er givet politisk tilsagn om at udarbejde en lokalplan, vil der typisk gå 10-12 måneder, før den foreligger. Det skyldes, at der i planloven stilles krav om offentlige høringer og politiske behandlinger. Derudover er der også en faglig kvalitetssikring og politiske kalendre mv. 

Inden selve udarbejdelsen af lokalplanen går i gang, underskriver bygherre og Svendborg Kommune en samarbejdsaftale. Samarbejdsaftalen skal være med til at 

• sikre et godt, konstruktivt samarbejde mellem parterne
• sikre en fælles forståelse af opgaven
• afstemme forventninger i forhold til opgavens forløb, tidsplan, indhold og slutresultat
• tydeliggøre parternes ansvar, leverancer og gensidige forpligtelser​​​​​​ 

Vi anbefaler, at du som bygherre tilknytter en rådgiver med erfaring i fysisk planlægning. Rådgiveren skal kunne udarbejde det materiale og de løsninger, der skal redegøres for i ansøgningen. 

Vi sørger for, at 

• udarbejde en tidsplan
• vejlede i forhold til indhold af lokalplanen og leverancer
• udarbejde lokalplanforslaget
• koordinere internt i kommunen
• afholde eventuelt borgermøde
• indstille til politisk godkendelse
• offentliggøre både planforslaget og den endelige plan

Bygherre skal inden lokalplansarbejdet igangsættes levere følgende:

Bygherres organisering

1. Grundejers accept
2. En vandhåndteringsplan
3. En støjredegørelse
4. Redegørelse for parkering
5. Redegørelse for opholdsarealer
6. Basisoplysninger
7. Servitutredegørelse

Desuden skal der fremsendes tegningsbilag der bl.a. via plan, snit og opstalter illustrerer projektet og projektets sammenhæng med omgivelserne.

Kommuneplanen fastsætter de overordnede retningslinjer og rammer for arealers anvendelse og udvikling – for eksempel:  

• Hvordan skal byerne udvikle sig.
• Hvor kan der være butikker.
• Hvor er der særlige natur- og kulturværdier.
• Hvilke rammer skal lokalplanlægningen ske indenfor.

Kommuneplanen dækker hele kommunen, både byerne og det åbne land.

Kommunalbestyrelsen og administrationen skal arbejde for kommuneplanens gennemførelse.

Kommunalbestyrelsen skal altså sørge for at overholde kommuneplanen, når den vedtager lokalplaner og behandler borgernes sager.

Kommuneplanen er ikke bindende for borgerne, hvorimod lokalplaner har direkte retsvirkninger for borgerne.

Kommuneplanen omfatter den fysiske udvikling i de kommende 12 år og skal revideres hvert 4. år. Kommunalbestyrelsen kan beslutte, at foretage en hel eller delvis revision. 

I planstrategien, som er en del af kommunens udviklingsstrategi, fastlægges de temaer, der skal revideres i den kommende kommuneplan.

Hvis en kommuneplan ønskes ændret inden næste revision, skal der udarbejdes et kommuneplantillæg. Forslag til kommuneplantillæg skal ligesom forslaget til kommuneplanen udsendes i offentlig høring.  

Høringsperioden giver borgere, virksomheder og organisationer mulighed for at komme med bemærkninger.

Adgang til gældende kommuneplan