Lokalråd og nærdemokrati

Lokalområde Gudmekongens land omfatter kommunens nordøstligste byer og landskaber, som mod nord grænser op til Nyborg kommune og mod øst til Storebælt og Langelandsbæltet. Mod vest danner Svendborg-motorvejen grænse til lokalområdet Stenstrup-Kirkeby-Lunde.

Området er landskabeligt præget af istidens påvirkninger, som har skabt et karakteristisk bakket morænelandskab. I den østlige del strækker flere tunneldale sig ind i sydvestlig retning fra Storebælt, hvor isen kom fra. I modsatte retning afvandes store dele af området af vandløbene Kongshøj Å, Stokkebækken og Vejstrup Å. Der findes en række skove i områdets vestlige del ved Højes Dong, Gudbjerg Skov, Mullerup Skov, Brenderupvænge og i den østligste del skovene omkring Broholm Gods og ved Lundeborg. I Gudme er områdets største sø.

I lokalområdet ligger tre store herregårde: Broholm Gods, Mullerup og Hesselagergård. Landbrugserhvervet sætter sit præg på landskabet. Den væsentligste bebyggelse er beliggende i tilknytning til landevejsforbindelserne Nyborg-Svendborg og Svendborg-Ørbæk-Odense samt ved den i 1960'erne nedlagte jernbaneforbindelse Svendborg-Nyborg. En anden vigtig vejforbindelse, dog mindre befærdet, er vejen fra Kværndrup-Gudbjerg-Gudme-Lundeborg som på stor del af strækninger er en del af Marguritte-ruten.

Øhavsstien har et forløb gennem lokalområdet langs Tange Å fra Broholm til Lundeborg. Områderne ved Storebæltskysterne er attraktive for turismen, og her findes flere campingpladser og sommerhusbebyggelser.

Lokalområdet Skårup afgrænses naturligt mod øst af Langelandsbæltet og mod vest af Svendborg-motorvejen. Mod nord støder området op til lokalområdet Gudmekongens land og mod syd til Svendborg Nord og Svendborg Øst.

Områdets vestligste del kendetegnes ved et bakket morænelandskab, større skovområder - Slæbæk Skov og Brændeskov - og nogle få landsbyer. Terrænet falder jævnt mod kystregionen i øst, hvor der er et mere åbent landbrugsland med småskove. Ved Vejstrup findes en tunneldal, som sandsynligvis er dannet af Storebæltsgletcheren under den sidste istid. I den efterfølgende tid har regnvandet løbet den modsatte vej af Vejstrup Å med sit udløb mellem Elsehoved og Åbyskov.

Karakteristisk ligger byerne Oure, Vejstrup og Skårup langs hovedfærdselsåren - landevejen Svendborg-Nyborg - og var tidligere stationsbyer på jernbanestrækningen mellem Svendborg og Nyborg. I lokalområdet ligger flere af kommunes større uddannelsesinstitutioner: Efterskole, kostgymnasium og højskole i Oure, Skårup Pædagog- og Lærerseminarium samt Skårup Husholdning, Håndarbejds- og Sundhedsskole.

Stenstrup-Kirkeby-Lunde lokalområdet omfatter det nærmeste opland til Stenstrup med det flade issølandskab, som det mest karakteristiske landskabselement. Området afgrænses markant mod syd af Egebjerg bakker og af de skove, der strækker sig fra Egebjerg Bakker mod vest og nordvest. Mod nord grænser området op mod skoven Højes Ris og det mere kuperede landskab nord for Hundtofte og Karlsmosen ud mod kommunegrænsen til Faaborg-Midtfyn ved Egeskov. Områdets grænse mod øst følger Svendborg-motorvejen i et relativt fladt og åbent landskab. Fra motorvejen er der ved Slæbæk afkørsel til Assensvej, Stenstrup og Kirkeby.

Sydligst i lokalområdet i Egebjerg Bakker ligger Rødme Svinehaver, der er et fredet overdrevslandskab, som det fandtes før udskiftningen i slutningen af 1700-tallet. Området ligger bevaret med de oprindelige kreaturafgnavede hvidtjørn, store sten og gule eng-myretuer. Øhavsstien passerer umiddelbart her forbi.

Lokalområdet Stenstrup-Kirkeby-Lunde har tidligere fungeret som Fyns vigtigste centrum for teglværksindustrien, og byvæksten er i høj grad sket omkring de to stationsbyer på Odense-Svendborg-banen.

Lokalområdet omfatter kommunens vestlige byer og landskaber og grænser langs Hundstrup Å og Fiskerup Skov op mod Faaborg-Midtfyn kommune. Mod nord, øst og syd er området afgrænset af Egebjerg Bakker, Tankefuldområdet og Svendborgsund.

Området er landskabeligt meget varieret og præget af istidens karakteristika. Fra øst mod lokalområdets centrale del ligger slottet tilhørende Hvidkilde Gods, Hvidkilde Sø og Ollerup Sø, Ollerup Mose og Syltemae Å i en tunneldal fra Hvidkilde over Ollerup ud mod Ballen. Den væsentligste bymæssige bebyggelse former sig som et bånd langs Faaborg-Svendborg landevejen, der skærer sig tværs gennem området. Med Faaborg-Svendborg-jernbanen i perioden 1916 til 1954 voksede landsbyerne Ollerup, Vester Skerninge og Ulbølle sig til større stationsbyer, og der er siden sket markant byvækst med parcelhuskvarterer.

Syd for dette bybånd af tidligere stationsbyer strækker der sig en mere jævn moræneflade ned mod kysten, kun brudt af grusgravsområdet ved Køllebanke øst for Syltemae Ådal. Nord for bybåndet stiger terrænet op mod Hundstrup med godset Flintholm mod vest og de markante Egebjerg Bakker længere mod øst med en overdådig udsigt ud over Det Sydfynske Øhav. I kampestensladen til Flintholm Gods er der indrettet galleri.

Nordligst i lokalområdet ligger herregården Skjoldemose, og mod vest op mod grænsen til Faaborg-Midtfyn kommune herregården Rødkilde. Øhavsstien passerer gennem lokalområdet fra Fjellebroen og langs kysten til Syltemae Ådal og nordpå til Vester Skerninge, hvorfra forløbet går videre op i Egebjerg Bakker og skovene nord for Hvidkilde Gods.

Bydelen 5700 Vest omfatter bebyggelsen langs kysten ved Svendborg Sund fra Tankefuldskoven og mod vest indtil Lehnskov Strand. Bydelen omfavner skovområderne Engene, Broerne og Sofielund og Faaborgvej indtil Hvidkilde Sø. Grænsen mod lokalområdet forum 5762 er umiddelbart vest for landsbyen Egense. Bydelen omfatter dermed også det nye bydelsudviklingsområde Tankefuld, bykvarteret Rantzausminde og landsbyen Egense.

Landskab og beliggenhed

Landskabet i bydelen er en småbakket overflade af moræneler. Den nordlige del bærer præg af herregårdslandskabets store linjer, mens landskabet fra Hellegårdsvej og sydpå til bebyggelseskoncentrationen ved Rantzausminde i højere grad er en mosaik af mindre markfelter, bebyggelser og beplantninger. På fladen ligger den slyngede Egense ås, der ved Pavegården nær ved landsbyen Egense når en højde af 54 meter. Landet falder de fleste steder brat af mod Svendborg Sund sydligst i bydelen, og hvor der er bygget villaer i en bræmme langs kysten med private parceller helt ned til strandkanten. Kun få steder findes en lav og offentlig tilgængelig forstrand som ved Lehnskov og ved Tankefuld-skoven. Ud over de nævnte skove er der i området Povlinelund ved Rantzausminde skole, Egebjergmose på Skovsbovej og øverst i bydelen Amalielyst ved Hvidkilde Slot. Øhavsstien krydser gennem området ad den gamle hovvej mellem Hvidkilde og Skovsbo, og fra Povlinelundskoven følger stien det gamle jernbanetracé gennem skovområdet Engene til bykvartererne ved Kogtved.

Liv og aktivitet

5700 Vest fungerer i væsentlighed som en boligforstad til Svendborg, og som nærrekreativt område for bydelens beboere samt for beboerne i bydelen Svendborg Vest og den vestlige del af Svendborg Bymidte. Nærheden til vandet og de mange skove i området gør bydelen til et særdeles attraktivt sted at bo. Fælleslivet udfolder sig især for de mange børnefamilier og for foreningslivet omkring skolen og idrætshallen. Bydelens borgerforening - Egense-Rantzausminde Beboerforening - driver det lille lokale Egense Forsamlingshus, der også fungerer som møde-, aktivitets- og samlingssted for bydelens beboere. Her holder også bydelens lokalarkiv til. Egense Præstegård er også omdrejningspunkt for en lang række kulturelle aktiviteter. Sejl- og vandsport hører naturligt til i den kystnære bydel, og ophold og samvær sker gerne ved lystbådehavnen samt ved Lehnskov Strand. Herudover spiller også hestesporten en særlig rolle i bydelen, dels ved Skovsbogård Rideskole og dels i tilknytning til islænderhesteforeningen Skeifa, der har igangsat større planer for etablering af faciliteter ved Hellegårdsvej. Her ligger også Sydfyns Erhvervsforskole, der tilbyder viderekvalificering til uddannelse og erhvervsliv for unge fra hele Sydfyn.

Historisk udvikling

Indtil langt op i det 20. århundrede var bebyggelseskoncentrationerne i området hovedsageligt centreret omkring landsbyerne Egense og Skovsbo. Egense fungerede blandt andet som en lille stationsby på jernbanestrækningen mellem Svendborg og Faaborg 1916 til 1954 og var centrum for mange af aktiviteterne i området indtil den massive byvækst med boliger i Rantzausminde. Ved kysten ligger bebyggelsen Fiskop Huse, der er nævnt i skriftlige kilder første gang i 1867 og opstået omkring en kystfiskerplads. Stedet er udpeget som særligt bevaringsværdigt kystkulturmiljø. Rantzausminde har tidligere blot været en mindre samling af gårde og huse. I slutningen af 1860'erne blev der opført en herskabsvilla Mira Mare, og der var fra 1904 til 1980 bådværft og udskibningssted dér, hvor det nuværende boligbyggeri Vesterrøn ligger. I forlængelse af den byvækst der satte ind i Kogtved fra første halvdel af 1900-tallet er der gradvist blevet bygget massivt ud med boliger langs kysten over Skovsbo Strand og i Rantzausminde, hovedsageligt villaer og de seneste år også flere rækkehus- og tæt-lav-bebyggelser.

Tankefuld byudviklingsprojekt

Lokalområdet vil over en årrække ændre karakter, når det store byudviklingsprojekt Tankefuld er gennemført. Der er udviklet en Masterplan for byudviklingen i Tankefuld-området og de første boligprojekter er begyndt at skyde op i den nye bæredygtige bydel. Johannes Jørgensens Vej er blevet forlænget for at lette adgangen til området.

Visionen for Tankefuld er at skabe en ny bæredygtig bydel, der samtidigt udvikler og tilgængeliggør det bynære landskab og udvikler et nyt byområde med 3.000 boliger, nye vejanlæg, folkeskole, børnehaver, plejecenter og 25 nye virksomheder i en samlet landskabsbydel tæt på jernbanestation og motorvejstilslutninger. Bydelen vokser dermed kraftigt over en 25-30 årig periode med 100-150 nye boliger om året og vil ende med en befolkning på 7.-8.000 mennesker. Der arbejdes og planlægges for den første etape af byudviklingen i det nordlige område bag Sofielundskoven og Idrætscenteret.

Øen Thurø udgør et selvstændigt lokalområde. Området er naturligt afgrænset af Svendborg Sund, Lunkebugten, Skårupøre Sund og Langelandsbæltet.

Landskab og beliggenhed

Øen Thurø er på 7,4 kvadratkilometer og har form som en hestesko, idet den tre km lange og kun 500 meter brede Thurø Bund skærer sig ind i øen fra vest. Øens nordlige del er kuperet og falder fra 10 meters højde ned mod Skårupøre Sund. Kysten er mange steder skræntkyst. Landbrug - og før i tiden også en større del frugtavl - præger det åbne land, og skove dækker godt en syvendedel af øen.

Liv og aktivitet

Thurø har på den nordlige del en udpræget karakter af forstadsbebyggelse i Thurø by. Yderst mod vest på øens sydlige arm ligger en mindre bebyggelse Grasten. Øens oprindelige søfartsidyl er stadig let at opleve, og der er bevaret flere fine kulturarvsmiljøer, som eksempelvis det gule røgeri på Måroddevej og det maritime miljø omkring Gambøt med fiskerhytter, værft og lystbåde. I 2016 er der lavet ny lokalplan for Gambøt Havn, der gør det muligt at skabe et attraktivt boligmiljø på havnen. I Thurø Bund havde snesevis af træskonnerter før i tiden vinterhavn, og øen har i dag stadig ét mindre skibsværft. Sammenholdet mellem "thurinerne" udtrykker sig eksempelvis ved, at man i det levende hegn i T-krydset ved Brovejen kan se banner hængt op med personlige lykønskninger beboerne imellem.

Historisk udvikling

Øen har gennem historien været ejet af holstenske grever, før den blev bispeejet, og kongen måtte ofte bede beboerne standse ulovlig handel med hansestæderne, som var et brud på Svendborgs købstadsrettigheder. Senere blev øen i 1600-tallet afhændet til adelen, før den i 1810 blev solgt til øens fæstebønder. I det 19. århundrede fik skibsfarten dominerende betydning på Thurø og omkring år 1900 var 100 skibe hjemmehørende på øen. Langs kysten ligger idylliske småhavne og småodder, hvis navne fortæller om deres oprindelse som f. eks. Præstelandingen og Skipperlandingen. Øens store parcelhuskvarterer, der markant har udvidet den oprindelige Thurø By, er især kommet efter at Thurø blev landfast med Fyn i 1934 med bro og dæmning.

Bypladser og grønne oaser

Thurøs bypladser og oaser må nærmest karakteriseres som blå-grønne. Nærheden til vandet gør, at det fælles udendørs ophold typisk foregår ved kysterne. I Thurø By er der ved den nordlige kyst en sti nedenfor kirken ud mod Skårupøre Sund, og stien fortsætter på den modsatte side af Brovejen og med forbindelse til Erikholmsvej gennem det ubebyggede område og skoven ud mod Svendborg Sund. Sydligst i Thurø By er der et stiforløb langs Thurø Bund fra Blåbyvej til byens udkant ved Gambøtvej. I det åbne land er der på østkysten ved Smørmosen et stort strandområde og ligeledes ved Grasten. Det sydøstligste punkt, det statsejede Thurø Rev, er et af øens smukkeste naturområder med en rig variation af planter, der hører til på strandenge og overdrevene. På øens syd-arm ligger to skovområder, Grasten Fredsskov og Nørreskov. Flere steder langs kysterne er der gode muligheder for at lægge ind med kajak.

Thurø By

Thurø by var oprindelig en såkaldt vejklyngeby anlagt i i middelalderen, og hvis bystrukturer blev bestemt af landskabsforholdene. Efter udskiftning i 1806 flyttede godt 90% af byens gårde udenfor landsbyen, og bygrundene blev bebygget med huse. Den gamle gadestruktur er smukt indpasset i landskabet med den øst-vestvendte bygade placeret på det mest flade sted i det kuperede terræn og de nordlige sidegaver dér, hvor passagen til havet har været nemmest. De gamle gadeforløb byder på rige rumoplevelser med smalle gadeforløb mellem høje stengærder, der holder på det uvejsomme terræn. Senere udvidelser af gadenettet har ikke samme logiske samhørighed med landskabet, og byens attraktive landskabelige placering har afstedkommet en voldsom udbygning med parcelhuskvarterer.

Lokalområdet Svendborg Sund udgør den nordligste del af øen Tåsinge. Området afgrænses naturligt af Svendborg Sund mod vest og nord og af Thurø Sund mod øst. Mod syd grænser bydelen op til lokalområdet for den øvrige del af øen Tåsinge ved kanten til Bregninge Kirkebakke. Fra Vindeby er der fast forbindelse til Fyn over Svendborgsundbroen. 

Landskab og beliggenhed  

Landskabet på den nordligste del af Tåsinge udgør en stor skjoldformet morænebakke, der rækker op til toppunktet i 72 meter ved Bregninge Kirke. Bydelen Vindeby-Troense strækker sig fra de nordligste kyster på Tåsinge op til omtrentlig 30 meters koten på Bregninge Kirkebakke. Bydelen er rig på naturområder og skove her i kyst- og herregårdslandskaberne omkring Valdemars Slot. Bebyggelserne er især vokset op omkring Sundbrovej i Vindeby og ved Eskærvej. Fra bydelen er der flere steder storslåede vuer ud over Svendborg by, Thurø og Det sydfynske Øhav. Set fra Vindebys lystbådehavn, og især fra overdrevsområdet Skansen, der som en odde skyder sig ud i Svendborg Sund lige overfor havnen i Svendborg Midtby, rejser Svendborg Bys bykrop sig næsten som en teaterkulisse med Vor Frue Kirke, der troner op over bykernen, Vandtårnet og Christiansmøllen. Også fra Eskærvej umiddelbart udenfor Vindeby-bygrænsen er der et unikt vue over Svendborg By.

Liv og aktivitet 

Lokalområdets fungerer hovedsageligt som boligforstad til Svendborg by. Omkring 2/3 af bydelens beboere bor i Vindeby, hvor de fleste af bydelens offentlige servicetilbud også er placeret: skole, daginstitutioner, idrætsanlæg, pleje- og aktivitetscentre for de ældre osv. Langt den største del af boligerne i bydelen er enfamilieshuse, og der er nogle få rækkehusbebyggelser. De varierede landskaber med nærhed til kyst og skove gør bydelen til et særdeles attraktivt boligområde og et yndet sted at tage på udflugt og være turist. Oplevelsesrigdommen i bydelen bliver endvidere begunstiget af de gamle, idylliske og velholdte bymiljøer især i Vindebys ældste del og Troense og af herregårdsmiljøet ved Valdemars Slot, hvor der er museer, koncerter, udstillinger og events.

Historisk udvikling 

Lokalområdets udbygning er tæt knyttet til Valdemars Slot og de dertilhørende jordbesiddelser. Et par kilometer sydvest for det nuværende slots placering lå tidligere en borg, Kæstrup, som har været den mest betydelige herreborg på Tåsinge. Valdemars Slot er opført fra 1630´erne og bygget i barokken og rokokoens stilarter. Fra 1678 har slottet været i Juel-slægtens eje. Vindeby og Troense var tidligere små landsbyer, der helt op til begyndelsen af 1900-tallet hørte under Valdemars Slot. Vindeby var placeret ved færgestedet, der formidlede overgangen mellem Tåsinge og Fyn. Først fra slutningen af 1800-tallet sætter det ind med hus- og befolkningstilvækst, og det eksploderede for alvor med etableringen af Svendborgsund Broen i 1966, hvorved denne nordlige del af Tåsinge mærkede en markant bymæssig opblomstring. Troense blev i løbet af 1700-tallet forvandlet fra en lille landsby til en stor ladepladsby - en anløbsplads for mindre fragtskibe - og alle gårdene forsvandt fra byen, som i stedet fik huse, hvoraf en del bindingsværkshuse stadig er bevaret. Karakteristisk er de mange tætliggende længehuse med facaden og en smal forhave mod gaden, medens den store brugshave i mange tilfælde strækker sig flere hundrede meter bagud. Selve Troense er kun udbygget i ringe grad, men i sidste halvdel af 1900-tallet er der udbygget kraftigt med parcelhuse og enkelte rækkehuse mod vest mellem Eskærvej og gammel Nybyvej.   

Bypladser og grønne oaser

Områderne omkring havnene i Vindeby og Troense fungerer for en stor del som bypladser og promenader. På nordsiden af halvøen Vindebyøre er der anløbsbro, hvor veteranfærgen Helge lægger til i sommerperioden. Her er offentlige græsarealer, der bruges i forbindelse med friluftsaktiviteter og ved Skansen er der rige naturoplevelser i overdrevslandskabet med græssende kreaturer, fugtige strandenge og strand. I Vindeby er der under broen en lille skov Braten med stier. Øhavsstien går gennem Vindeby ad to ruter, dels ved Svendborgsund Broen og dels ved anløbsbroen ved Vindebyøre, og de to stiforløb samles i Bregninge Skov, hvorfra ruten fører videre langs Pilekrogen syd om Troense til Valdemars Slot. Fra Gammel Nybyvej er der stier til Bregninge gennem skovene ved campingpladsen.  

Vindeby og Troense 

Vindeby er anlagt som landsby helt tilbage i middelalderen ved udflytning fra Gammel Nyby. Vindeby blev atypisk placeret meget tæt ved kysten, fordi byen også fungerede som færgeby. Den gamle landsbykerne lå i byens nu østligste del ved Vindebyørevej. Strukturen i de gamle landsbygadeforløb er bevaret. Byudbygningen i Vindeby er fortrinsvis sket siden broens indvielse i 1966, og på begge sider af den stærkt befærdede hovedvej mellem Langeland og Svendborg. 

Historisk set er Troense hverken en landsby eller købstad men betegnes ofte som en skipperby, fordi skibsfart og skibsbyggeri har haft en afgørende betydning for byens udvikling. Troense er en af landets bedst bevarede småbyer med 30 fredede huse og haveanlæg indenfor en sammenhængende bystrukturel helhed. Skippertidens velstand fra ca. 1750 til 1850 satte sit præg på de byggede bindingsværkshuse og huse bygget i historicismens periode indtil 1920´erne. Især området omkring Grønnegade bærer tydeligt præg af en overordnet planlægning og med unikke små grønne forhaver og frugttræer i de dybe baghaver.

Lokalområdet Tåsinge dækker den midterste og sydlige del af øen Tåsinge. I nord grænser området op til Vindeby-Troense-området på nordsiden af Bregninge Kirkebakke, og mod vest afgrænses området naturligt ved Svendborg Sund og Knudedyb. Områdets østlige grænse er kysten mod Lunkebugten, der skærer sig dybt ind i øen og næsten skiller halvøen Vemmenæs fra den øvrige ø. Mod syd danner Siø Sund en naturlig grænse, og via Siødæmningen er der fast forbindelse til Langeland.

Et utal af mindre vige og bugter præger kysten, der de fleste steder er smal og stenet. Området er karakteriseret ved smukke kystskove, en mangfoldighed af gamle små landsbyer, dyrkede marker og levende hegn. Det milde, kystnære klima på øen og øens frugtbare lermuld har været gunstigt for frugtdyrkning på øen, især æbledyrkning, hvoraf der dog i dag kun er enkelte plantager tilbage. På Stenodde er der et større sommerhusområde ud mod Langelandsbæltet.

Tåsinge er især på den nordlige del meget kuperet. Bregninge Kirkebakke på 72 meter er øens højeste punkt, og her er der fra kirketårnet en storslået udsigt over det sydfynske øhav og på klare dage også til Lolland og Tyskland. Landskabsformerne i den centrale og sydlige del af området er et overvejende lavt morænelandskab med et roligt terræn, der flader ud mod kysten. Sydligst er der en otte meter høj bakke, Vårø Knude, der ligger for enden af den store fredede strandeng, Monnet, som er Fyns største strandengsområde på i alt 121 hektar. Af andre særlige naturlokaliteter er der på øens vestside det fredede naturreservat Vejlen, som førhen har været en tilgroet bugt, men siden 1990'erne er blevet genetableret som lavvandsområde med omkringliggende enge. Her er offentlig adgang til et fuglekigger- og udsigtstårn. Mod vest ligger også den anseelige Vornæs Skov, og mod nordvest op mod Vindeby ligger Horseskov. Mod øst passerer Øhavsstien gennem de større skovområder Nørreskoven og Vemmenæs Skov.

Landevejen til Langeland og til færgeforbindelsen videre til Lolland skærer gennem området. Mellem Bregninge og Lundby er der et fint eksempel på en husmandsudstykning fra de første årtier af 1900-tallet, og hvor der tydeligvis er bygget efter "Bedre Byggeskik"-bevægelsens principper om enkel, dansk byggetradition præget af "stilfærdig saglighed" og solide håndværkstraditioner. Som bebyggelsesmønster ligger de tidligere husmandssteder smukt langs hovedvejen, som perler på en snor, og de fleste har bevaret den oprindelige dæmpede stil med hække og få træer som skærmende beplantninger omkring de solide bygningskroppe. Udenfor hovedlandvejen, der er Tåsinges hovedfærdselsåre, forbinder et virvar af smalle, snoede veje lokalområdets 14 små byer og landsbyer, og på typisk sydfynsk vis er mange af de små veje skærmet med klippede levende hegn langs begge vejsider.

Lokalområdet Småøerne dækker de tre beboede øer i Svendborg kommune: Drejø, Skarø og Hjortø, hvor der i alt i dag er 121 fastboende (pr. 1/1 2009). Småøerne har tidligere været selvforsynende med en lang række erhverv og servicefunktioner, hvoraf en del nu ikke længere findes og derfor må tilvejebringes via fastlandet. De gode dyrkningsforhold på småøerne gør dem velegnede til jordbrug, ligesom øernes rige natur, landskabskvaliteter og den særlige stemning af ø-livskvalitet gør dem tiltrækkende som rekreative oaser for faste beboere, faste fritidshusbeboere og for besøgende.

Der bor 106 personer i lokalområdet Drejø, Skarø og Hjortø.

Der er nedsat et særligt Ø-udvalg med repræsentanter fra småøerne og fra Svendborg Kommune til at varetage interesserne for småøernes beboere. Småøerne i Svendborg kommune deler en lang række udfordringer med øvrige danske småøer, som der er samarbejde med via Småøernes Sammenslutning, der er det fælles talerør for de danske småøer på nationalt plan.

Generelt kan der blandt udfordringerne for småøerne nævnes de stadigt vigende befolkningstal, at det ofte kan være svært for småøernes erhverv at konkurrere på almindelige markedsvilkår, vanskelighed ved at fastholde og tiltrække nye beboere på grund af ringe muligheder for jobs og ofte lange pendlingstider til fastlandet, en ofte nedslidt infrastruktur, og at der må findes særlige løsninger i varetagelsen af den offentlige og den private service. Småøerne kan til gengæld bygge på de ofte stærke traditioner for samarbejde og fællesskaber, naturen og den særlige ø-stemning og et voksende marked for særlige egns-identiteter og special-produkter knyttet hertil.

Borgerbudgetter er puljer, som borgerne selv kan uddele til projekter i deres lokalområde.

Det unikke ved puljen er, at det er borgerne selv, der kommer med ideerne og stemmer om, hvad der skal realiseres.

Det kan være alt fra foredrag, svampekurser eller viden om bæredygtig madlavning til en pizzaovn eller en forhindringsbane bag ved skolen.

Det er de enkelte lokalråd, der gennemfører borgerbudgetterne. Du kan høre mere om ansøgningsfrister og kriterier ved at henvende dig til dit lokalråd. 

Hvad drømmer du om for dit kvarter?

Når SVENDBY-Puljen åbner til maj, kan du igen i år søge op til 50.000 kr. til projekter, der skaber liv og fællesskab i byen.

Vi varmer op med en fælles brainstorm på vores nye digitale borgerplatform, hvor du kan:

• Dele din idé
• Brygge videre på andres idéer, og få feedback på din egen
• Finde sammen med andre, der drømmer om det samme som dig

Sæt desuden kryds i kalenderen den 13. juni, hvor vi holder idémøde for alle, der har lyst til at være med.

Har du – eller din forening – allerede en færdigstøbt idé, som du vil søge penge til? Du behøver selvfølgelig ikke dele den. Men det kunne jo være, den blev endnu bedre, eller du fandt flere, der vil være med til at realisere den.

Så kom ud af busken og ind på  www.deltag.svendborg.dk

Formålet med SVENDBY-Puljen er at give borgere i Svendborg by mulighed for at engagere sig og få indflydelse på udviklingen af deres lokalområde - præcis som borgerne i kommunens øvrige lokalområder gennem flere år har haft mulighed for gennem borgerbudgetter.

SVENDBY-Puljen er målrettet borgere i Svendborg Vest, Svendborg Øst, Svendborg Nord og bymidten. 

Man kan søge penge til projekter, der skaber liv og fællesskab i byen og mellem mennesker i lokalområderne.

Det kan være events, mindre, midlertidige byggeprojekter og andre former for aktiviteter, som skaber liv året rundt.

Projekterne skal være inspirerende og bygge på samarbejde med lokale grupper, foreninger, institutioner og aktører. 

Der kan søges op til max 50.000 kr. til projekter. Projekterne skal henvende sig til en bredere borgergruppe og skal være med til at skabe liv og fællesskab i et lokalområde.

Aktiviteterne skal foregå i Svendborg by, indenfor området som er markeret på kortet

• Der kan maksimalt søges 50.000 kr. til et projekt.
• Aktiviteterne skal være tilgængelige for en større kreds af borgere.
• Ansøger er ansvarlig for projektet inkl. indhentelse af relevante myndighedsopgaver, evt. tilladelse til brug af kommunale arealer
• I forbindelse med anlægsprojekter skal der efter anlæg ske en reetablering af de omkringliggende arealer.
• Midlerne skal som udgangspunkt anvendes inden for et år.

Hvad kan ikke støttes?

• Drift af eksisterende anlæg og drift af anlæg, som er støttet af puljen.
• Lønudgifter i kommunale institutioner eller institutioner, der kan sammenlignes hermed
• Projekter eller arrangementer, der allerede har fundet sted
• Kommercielle aktiviteter
• Projekter, der modtager støtte fra andre kommunale puljer.

Plan- og Lokalsamfundsudvalget fortsætter det arbejde, som den nedsatte §17.4 udvalg, Lokaludvalget, har sat i gang i 2017. Den seneste valgperiode 2017-2021 kan ses som en pilotperiode for samarbejdet mellem kommunen og lokalområderne. Mange lokalområder er begyndt at organisere sig, borgerbudgetmidler er blevet uddelt og potentialeplaner er blevet udarbejdet. Der er blevet afprøvet forskellige organiseringsmodeller og puljer. Nogle områder har nedsat lokalråd med valgte bestyrelser og flere borgergrupper ønsker en større inddragelse i udviklingen af deres områder. For fortsat at kunne udvikle kommunen i samarbejde med lokalområderne er der behov for, med udgangspunkt i de sidste fire års erfaringer at fastlægge en samarbejdsmodel, som beskriver forholdet mellem kommunen og lokalområderne, som definerer ansvar og forpligtelser og de muligheder, der ligger i samarbejdet om udviklingen af lokalområderne.

Samarbejdsmodellen
Plan- og Lokalsamfundsudvalget ønsker at arbejde sammen med borgerne om den strategiske udvikling af lokalområderne. For at kunne arbejde demokratisk og legitimt med udviklingen ønsker udvalget, at borgerne organiseres som ”lokalråd”. Lokalråd er dels et lokalt forum for udvikling og dialog i det enkelte lokalområde, dels et forum, der kan arbejde sammen med andre lokalråd på tværs af kommunen og sammen med kommunen.

Et lokalråd i Svendborg Kommune forstås som en sammenslutning af borgere, og repræsenteres ved en valgt bestyrelse i et lokalområde. Sammenslutningen kan selv vælge navn, men de to væsentligste kendetegn er, 

• At den repræsenterer alle borgere i et givet lokalområde og
• At den er sammensat på demokratisk vis

Det er op til lokalrådene at definere, hvilke opgaver de vil engagere sig i.

I Svendborg Kommune findes der allerede en række lokalråd og arbejdsgrupper i de lokalområder, der omkredser Svendborg by. Det er vigtigt, at lokalråd repræsenterer geografiske områder med en vis størrelse for at kunne igangsatte en mere overordnet strategisk udvikling i et større sammenhængende område og for at skabe en større sammenhængskraft mellem landområder og byer.

Et lokalråd er ikke en erstatning for en eksisterende borgergruppe, landsbylaug, en beboerforening eller lignende (fremover fællesbenævnt: Borgerforeninger). Mange af de nuværende borgerforeninger udfører et stort og vigtigt arbejde i deres lokalsamfund. Disse kan f.eks. bestå af en række sociale tiltag, der binder lokalsamfundet sammen, små forskønnelsesprojekter, pedelarbejde og meget mere. Disse borgerdrevne indsatser er vigtige for lokalsamfundet og kan fortsætte uforandret.

Legitimiteten
For at kunne repræsentere alle borgere i hele lokalområdet, skal lokalråd være et åbent og demokratisk forum. Dette indebærer, at alle borgere fra et område automatisk er medlemmer og at der derfor ikke må opkræves et medlemskontingent. Der er dog mulighed for at støtte lokalråd økonomisk gennem støtteforeninger eller støttebeløb.

Lokalråd skal have en demokratisk sammensat bestyrelse. Bestyrelsen vælges på en årlig generalforsamling eller sammensættes af demokratisk valgte repræsentanter fra lokalområdet. Valgene skal foregå åbent og offentlige. Alle borgere skal dermed have mulighed for at stille op til lokalrådets bestyrelse.

Lokalråd som høringspart
En del af de allerede etablerede lokalråd har ønsket at blive inddraget i udviklingen af deres lokalområde ved at være høringspart f.eks. i forbindelse med udarbejdelse af lokalplaner, opstilling af vindmøller og solceller og andre større projekter.

For at kunne blive høringspart kræver det, at lokalrådet nedsættes med en demokratisk sammensat bestyrelse. Der vil i løbet af de næste fire år blive gennemført en række prøvehandlinger for at undersøge, hvilken form for inddragelse der er relevant og passende for lokalrådene. Det er en stor opgave at være repræsentant for et helt lokalområde i en høringsproces. For at sikre den demokratiske proces, skal kommunen og lokalrådene arbejde sammen om at afprøve nye former for borgerinddragelse og optimere høringsprocesser.

Lokalråd skal bruges som dialogparter og bindeleddet til lokalsamfundene i forhold til en given sag. Deres rolle KAN være at indsamle holdninger og viden og arbejde sammen med kommunen om høringsprocessen og evt. løsninger. Det er Fagudvalgene og Kommunalbestyrelsen, der i den sidste ende har beslutningskompetencen.

Dialog mellem lokalrådene og politikerne
Det er vigtigt, at der foregår en dialog og vidensdeling mellem lokalområderne. Derfor skal der afholdes mindst et netværksmøde om året, hvor lokalrådene mødes og drøfter forskellige emner. Plan- og Lokalsamfundsudvalget deltager efter behov på netværksmøderne.

Lokalrådene har også mulighed for at invitere politikere fra Plan- og Lokalsamfundsudvalget til dialogmøder om emner, der optager dem. Hvis det er relevant, bliver medlemmer af andre relevante fagudvalg inviteret.

Ønsker du at vide mere om lokalråd, borgerbudgetter, SVENDBY-Puljen eller landsbyfornyelse er du velkommen til at skrive til Planafdelingen, der vil formidle kontakt til den ansvarshavende medarbejder.

Knap til skriv sikkert