Økonomiudvalget

Dagsorden godkendt.

Orientering om det forventede regnskab 2023 på baggrund af koncernrapporten pr. 30. september 2023, samt status på budgetforlig 2023.

Direktionen indstiller til Økonomiudvalget,

• At rapporten tages til efterretning
• At der fortsat arbejdes med tiltag til forbedring af det forventede regnskabsresultat vedr. serviceudgifter frem mod det endelige regnskab, herunder udvise tilbageholdenhed med brug af overførsler fra 2022.
• At status på budgetforlig 2023 tages til efterretning.

Det forventede regnskab 2023 efterlever ikke den økonomiske målsætning for så vidt angår overholdelse af servicerammen. Serviceudgifterne inkl. afledte udgifter vedr. krigen i Ukraine på 10,3 mio. kr. udviser et merforbrug på 34,1 mio. kr. i forhold til vejledende serviceramme korrigeret for KL’s nye pl-skøn. Inden for servicerammen er der områder, der er økonomisk udfordret, mens andre områder forventer mindreforbrug.

I forhold til det vedtagne budget forventes overskuddet på den ordinære drift at udgøre 197,7 mio. kr., hvilket svarer til det vedtagne budget. I driftsresultat indgår merudgifter vedr. serviceudgifter på 54,1 mio. kr. inkl. 10,3 mio. kr. vedr. krigen i Ukraine, samt 15,5 mio. kr. vedr. overførselsudgifter, som modsvares af mindreudgifter på 5,3 mio. kr. vedr. renter, samt 64,3 mio. kr. vedr. midtvejsregulering af tilskud og udligning.

De forventede anlægsudgifter udgør 173,7 mio.kr. mod vedtaget budget på 152,4 mio.kr., svarende til en afvigelse på 21,3 mio. kr. Der er overført 106,5 mio. kr. fra 2022 og der forventes overført 47,4 mio. kr. til 2024. Det forventede regnskab skal ses i sammenhæng med udskydelse af anlægsprojekter jf. anlægsseminaret i foråret.

Den gennemsnitlige likviditet pr. 30.09.2023 udgør 181,9 mio. kr.  Ved udgangen af 2023 forventes den gennemsnitlige likviditet at udgøre ca. 165 mio. kr., hvilket er lig det vedtagne budget 2024.

Direktionens anbefaling:

Økonomiudvalget har besluttet, at rammestyringen udmøntes ved at evt. merudgifter inden for et budgetområde søges finansieret indenfor det pågældende fagudvalg. Evt. merudgifter ved regnskabsafslutningen inden for fagudvalget overføres til fagudvalget til efterfølgende regnskabsår.

Set i lyset af udviklingen i det forventede regnskab vedr. serviceudgifter anbefaler direktionen, at der fortsat arbejdes med tiltag til forbedring af det forventede regnskabsresultat vedr. serviceudgifter frem mod det endelige regnskab, herunder udvise tilbageholdenhed med brug af overførsler fra 2022.

Direktionen anbefaler ligeledes, at den samlede midtvejsregulering indarbejdes i en fælles tillægsbevilling i forbindelse med budgetopfølgningen pr. 30. september 2023, og at der i forlængelse heraf ydes 100 pct. kompensation for afledte udgifter vedr. krigen i Ukraine opgjort jf. det forventede regnskab pr. 30.9.2023.

Tillægsbevillingen medfører et samlet provenu på 29,5 mio. kr., som direktionen anbefaler tilføres puljen til regnskabsafslutningen, som herefter udgør 31,4 mio. kr.

I risikopuljen henstår 12,1 mio. kr. I alt er der således reserveret udisponerede midler på i alt 43,5 mio. kr., til imødegåelse af særlige udfordringer i forbindelse med regnskabsafslutningen, primært vedr. segregerede elever, familieafdelingen samt ældre- og socialområdet, som pt. forventes at udgøre ca. 37 mio. kr.

Ligesom resten af EU forlænger Danmark opholdsgrundlaget for fordrevne fra Ukraine frem til marts 2025. Hvorvidt der i 2024 ydes kompensation for udgifter vedr. krigen i Ukraine er usikkert og aftales først i juni 2024 i forbindelse med forhandlinger om kommuneaftalen for 2025, hvorfor udgifterne som udgangspunkt må finansieres indenfor fagudvalgenes budgetramme i 2024.

Status på budgetforlig 2023.

Der vedlægges status på indsatser budgetforliget til budget 2023.

Fremgår af vedlagte bilag

Ej vurderet

Økonomiudvalget

Taget til efterretning, idet udvalget efterfølgende ønsker en særskilt drøftelse af sygefraværet.

Budgetforlig 2024 – Udvalgets disponible ramme.

Direktionen indstiller,

• At udvalget med afsæt i disponibel ramme drøfter tilbagekøb af besluttede besparelser i budgetforliget for 2024.

Der er indgået budgetforlig i Svendborg Kommune for budget 2024.

I budgetforliget er der afsat en disponibel ramme under udvalget og der er afsat følgende beløb til tilbagekøb af besluttede besparelser:

Fremgår af de enkelte spareforslag

Fremgår af de enkelte spareforslag

Lov om kommunernes styrelse

Børne-, Unge- og Uddannelsesudvalget

Udvalget besluttede nedenstående ændringer (i 1.000 kr.):

• Idrætsskoler 0-6 klasse tilbagekøb af besparelse   

• Trivselsvurderinger tilbagekøb af besparelse             

• Rammebesparelse

Udmøntning af rammebesparelsen behandles på det kommende udvalgsmøde.

Økonomiudvalget søges om en bevillingsomplacering for budgetårene 2024, 2025 og 2026, således at

budget 2024 øges med 1.399.000 kr., budget 2025 reduceres med 691.000 kr. og budget 2026 reduceres med 708.000 kr.

Bevillingen er neutral for kassen.

Mindretalsudtalelse fra Ib Knudsen (Ø):

Enhedslisten kunne ikke stemme for, da udvalget havde til opdrag at fri købe besparelser for 690.000, men ender

med at lave en ramme besparelse de næste 3 år på kr. 1.500.000 for at få råd til det man gerne vil i 2024.

Rasmus Feldingbjerg Drabe (F) var fraværende, hvorfor Arne Ebsen (F) deltog som suppleant.

Karl Magnus Bidstrup (A) var fraværende, hvorfor Anne Katrine Olsen (A) deltog som suppleant indtil kl. 16.45. Fra kl. 16.45 deltog Hanne Klit (A) som suppleant for Karl Magnus Bidstrup (A).

Tilbagesendes til fagudvalget.

Budgetforlig 2024 – prioritering af udvalgets disponible ramme.

Direktionen indstiller,

• At udvalget med afsæt i den disponible ramme i det indgåede budgetforlig for 2024 beslutter anvendelsen heraf.
• At udvalget søger Økonomiudvalget om bevillingsomplacering for budgetårene 2024, 2025 og 2026, således at budget 2024 øges med 1.753.000 kr., budget 2025 reduceres med 935.000 kr. og budget 2026 reduceres med 818.000 kr. Bevillingen er neutral for kassen.

Der er den 22. september 2023 indgået budgetforlig i Svendborg Kommune for budget 2024. 

I budgetforliget er der afsat en disponibel ramme under udvalget til udvalgets egen disposition:

Som afsæt for udvalgets drøftelse vedr. brug af rammen kan peges på følgende:

• Flytning af Frivillighuset til Kvægtorvet, jf. beslutning på SSSU-mødet den 15. august 2023, se vedhæftede bilag.
• Rygestoptilbud til udsatte borgere (model 2), jf. beslutning på SSSU-mødet den 9. maj 2023, se vedhæftede bilag.
• Manko ifm. lukning af udvalgets negative overførselspujle opstået som følge af fremskrivning.

*) Efter de første 4 år stiger udgiften fra 368.000 kr. til 493.000 kr. pr. år på grund af bortfald af medfinansiering fra Frivilligcenter og Selvhjælp Svendborg.

**) Det nuværende projekt udløber til april, så beløbet i 2024 er anført med ¾-dels virkning.

Det samlede resultat, hvis ovenstående finansieres via den disponible ramme, og hvis udvalget søger Økonomiudvalget om bevillingsomplacering, vil se således ud:

Som det fremgår af sidste tabel i sagsfremstillingen vil der blive oparbejdet negativ pulje i 2024

Der skal derfor søges om bevillingsomplacering for budgetårene 2024, 2025 og 2026, således at budget 2024 øges med 1.793.000 kr., budget 2025 reduceres med 935.000 kr. og budget 2026 reduceres med 818.000. kr. Bevillingen er neutral for kassen.

Der er i 2026 og 2027 (og frem) herefter fortsat en disponibel ramme til rådighed, der kan prioriteres af udvalget på et senere tidspunkt; i 2026 på 819.000 kr. og i 2027 på 4.496.000 kr. I 2028 og efterfølgende år vil den disponible ramme være lidt lavere, nemlig 4.371.000 kr.

Ikke relevant.

Lov om kommunernes styrelse.

Senior-, Social- og Sundhedsudvalget.

Udvalget besluttede, at udvalgets disponible ramme anvendes til finansieringsbehov vedr. Kvægtorvet, Rygestoptilbud og manko angående negativ overførselspulje.

Udvalget søger Økonomiudvalget om bevillingsomplacering for budgetårene 2024, 2025 og 2026, således at budget 2024 øges med 1.753.000 kr., budget 2025 reduceres med 935.000 kr. og budget 2026 reduceres med 818.000 kr.

Godkendt.

Evaluering af budgetprocessen for budget 2024.

Direktion indstiller til Økonomiudvalget, at

• processen for udarbejdelse af budget 2024 drøftes, og at Økonomiudvalgets tilkendegivelser indgår i oplæg til kommende proces for budget 2025.

Med udgangspunkt i processen for udarbejdelse budget 2024 drøfter Økonomiudvalget forløbet af den politiske proces, herunder om der fremadrettet er behov for justeringer.

På baggrund af Økonomiudvalgets tilkendegivelser vil udvalget på mødet den 23. januar 2024 få forelagt foreløbig udkast til overordnede principper/pejlemærker for udarbejdelse af budget 2025. Med afsæt i Økonomiudvalgets drøftelser udarbejdes endeligt oplæg til budgetproceduren for budget 2025 til godkendelse på Økonomiudvalgets møde den 20. februar 2024.

Ingen.

Ej relevant.

Økonomiudvalget

Drøftet.

Bortfald af pensionisters lånemulighed samt fastsættelse af forfaldsdato for betaling af ejendomsbidrag fra 2024 og frem.

Direktionen indstiller til Økonomiudvalget,

-          at pensionisters mulighed for at låne til betaling af ejendomsbidrag omfattet af ”kan bestemmelsen” fra 2024 bortfalder

-          at forfaldsdato for betaling af ejendomsbidrag fastsættes til 1. februar fra 2024

Svendborg kommune har hidtil, efter ansøgning, ydet lån til pensionister til betaling af ejendomsskat og der tilhørende ejendomsbidrag jf. lov om lån til betaling af ejendomsskat.

I forbindelse med Statens overtagelse af opkrævningen af grundskyld fra 1. januar 2024 overtager SKAT blandt andet opgaven omkring lån til betaling af ejendomsskat. Jf. §1 punkt 1 og 2 i lov om lån til betaling af ejendomsskat har kommunen hidtil haft pligt til at yde lån til selve grundskylden samt udgifter til tilslutningsudgifter, hvor der var tilslutningspligt.

Efter den 1. januar 2024 er kommunen fortsat forpligtet til at yde lån til tilslutningsudgifter med tilslutningspligt. Der er pt. 7 aktive lånesager, hvor der er bevilget lån til kloaktilslutning, hvilket udgør et beløb på ca. kr. 250.000. Det vurderes, at opgaven fremover fortsat vil kræve relativt begrænsede ressourcer, og at den kan administreres uden brug af et understøttende fagsystem, givet at lån til de resterende ejendomsbidrag bortfalder.

Administrationen foreslår derfor at der ikke længere ydes lån til de resterende ejendomsbidrag (skorstensfejerbidrag og skadedyrsbekæmpelse), som man hidtil har kunne låne til sammen med ”lån til betaling af ejendomsskat”. Jf. lovens §1 stk. 2 er der tale om en kan bestemmelse.

Der er tale om relativt små beløb for den enkelte borger, mens den administrativ indsats incl. systemunderstøttelse vil være relativ stor. Der er pt. godt 300 aktive lånesager i Svendborg kommune, med en samlet sum på ca. kr. 185.000. Disse beløb overtages alle af SKAT pr. 1. januar 2024, sammen med ejendomsskattelånene.

Administrationen foreslår desuden at ejendomsbidrag fremover kun opkræves en gang årligt, med forfaldsdato den 1. februar. Det betyder at en eventuel manglende betaling, kan nå at blive sendt rettidig til modregning hos SKAT.

Sagen vil have begrænsede økonomiske og erhvervsmæssige konsekvenser, da der er tale om relativt små beløb, som kommunen ikke længere vil skulle låne ud.

Ej relevant

Økonomiudvalg

Godkendt.

Indfrielse af Statens pant i ejendommen Graaesvej 27 (tilbagebetaling af rente- og afdragsfrie lån).

Direktionen indstiller til Økonomiudvalget samt endelig afgørelse i Kommunalbestyrelsen, at
 

• lån på 9,95 mio. kr. indfries og beløbet finansieres af salgsprovenu fra salg af Graaesvej 27, hvortil der søges tillægsbevilling.

SIMAC er fraflyttet ejendommen Graaesvej 27. Derfor skal de rente- og afdragsfrie lån fra staten indfries jf. vilkår i gældende pantebreve.

 
Kommunalbestyrelsen besluttede på møde den 30. maj 2023, at gælden til staten forventes at kunne finansieres via provenuet fra salg af Graaesvej 27. Frist for bud på bygningerne på Graaesvej 27 udløber den 16. november 2023 og buddene skal herefter bedømmes af kommunen.

Lån til Udbetaling Danmark på 9,95 mio. kr. indfries ultimo 2023. Beløbet modsvares af forventet indtægt ved salg af Graaesvej 27. Ejendommen forventes solgt i 2024.

Ikke vurderet

Bekendtgørelse nr. 1580 af 17. december 2013 om kommunernes låntagning og meddelelse af garantier m.v.

Kommunalbestyrelsen

Indstilles.

Godkendelse af leasingaftale på minibus til Geopark Det Sydfynske Øhav I/S

Direktionen indstiller til Økonomiudvalget med endelig godkendelse i Kommunalbestyrelsen,

• At forslag til ny leasingaftale godkendes.

Kommunalbestyrelsen i Svendborg Kommune godkendte den 27. juni 2023 en leasingaftale på en KIA e-Niro Prestige til Geopark Det Sydfynske Øhav I/S. Efterfølgende har Geopark sekretariatet fået et mere attraktivt tilbud på leasing af køretøj.

Geopark-sekretariatet anmoder derfor de fire ejerkommuner Svendborg, Faaborg-Midtfyn, Langeland og Ærø Kommuner om at genbehandle og godkende vedlagte leasingafaftale på en Toyota Proace Verso Electric minibus, som på flere måder vil være en bedre løsning for sekretariatet.

• Det vil være muligt at transportere sekretariatets medarbejdere samlet samt andre mindre grupper til og fra lokaliteter og arrangementer i og uden for geoparken. Sekretariatet oplever allerede og forudser stigende efterspørgsel på at være til stede i forbindelse med begivenheder, der skaber forankring og engagement lokalt.
• En minibus er et godt supplement til sekretariatets formidlingstrailer, idet den qua sin størrelse vil kunne fungere som en selvstændig mobil formidlingsplatform i forbindelse med arrangementer rundt i geoparken.
• Bilen vil i kraft af sin størrelse skabe mere synlighed i landskabet, når den bliver folieret med logo, billeder, mv. som geoparkbil.

Anskaffelsessummen udgør 351.788 kr. med en månedlig ydelse på 5.207 kr. og en restværdi efter 60 måneder på 85.000 kr.

Leasingtager er Geopark Det Sydfynske Øhav I/S. Aftalen træder i kraft pr. 1. november 2023.

Opløses interessentskabet indenfor leasingperiodens 60 måneder, hæfter ejerkommunerne solidarisk for indfrielse af leasingkontrakten.

Ved indgåelse af den pågældende leasingaftale vil kommunens Co2 udledning reduceres ca. 63 pct. i forhold til tidligere aftale svarende til en årlig reduceret udledning på 672 kg. Co2 ved nuværende kørselsniveau.

Lov om Kommunernes Styrelse.

Kommunalbestyrelsen.

Indstilles.

Det kommunale fællesprojekt på Søndre Havn med højvandsbeskyttelse og ny gangforbindelse har været i offentlig høring og der er indhentet en udtalelse fra Kystdirektoratet, jf. Kystbeskyttelseslovens § 2, stk. 1 og 2. Sagen forelægges med henblik på at Kommunalbestyrelsen tager stilling til om sagen skal fremmes og derved gå videre til næste fase i realiseringsprocessen.

Direktionen indstiller til Teknik- og Miljøudvalget, at det overfor Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen anbefales:

• At beslutte at projektet skal fremmes
• At der søges en tillægsbevilling på 6,37 mio. kr. i 2026 så det samlede udgiftsbudget udgør 44,34 mio. kr. og at tillægsbevillingen finansieres via statslige midler fra ”Den nationale kystpulje”.
• At godkende at 38,274 mio. kr. (2024 prisniveau) søges som lånoptagelse til det samlede projekt hos KommuneKredit.
• At frigive 4,155 mio. kr. svarende til rådighedsbeløbene i både 2023 og 2024 og der samtidig søges om lånoptagelse hertil.
• Godkende brug af ekstern rådgiver.

Direktionen indstiller til Plan- og Lokalsamfundsudvalget:

• At orienteringen tages til efterretning

Projektets formål er at skabe beskyttelse mod højvandshændelser til kote 2,5 samt at skabe en ny gangforbindelse over Træskibshavnen. Se mere om projektet i bilag 01 (Bilag 01: Stormflodsbeskyttelse af Søndre Havn i Svendborg_20230523).

Der er, jf. Kystbeskyttelseslovens § 2, stk. 1 og 2, indhentet udtalelse fra Kystdirektoratet dateret 19. april 2023, se bilag 02 (Bilag 02: Kystdirektoratets udtalelse til kommunalt fællesprojekt Svendborg). I bilag 02 fremgår det, at Kystdirektoratet støtter projektet og udpeger fokusområder for den videre bearbejdning. Alle de i udtalelsen nævnte fokusområder vil være en naturlig del af den videre detaljering af projektet.

Opsummering af udtalelsen:

Det vurderes, at der på projektstrækningen er behov for kystbeskyttelse, samt at projektet vil reducere en risiko for oversvømmelse. Det fremsendte projekt vil yde en sammenhængende beskyttelse for Søndre Havn, som er den første del af en samlet højvandsbeskyttelse af Svendborg Havn. I forhold til kystbeskyttelsens tekniske kvalitet påpeger Kystdirektoratet, at projektet består af mange delelementer og mobile elementer. Dette kan bl.a. få indflydelse på konstruktionens samlede styrke. Desuden er der overvejelser om alternative løsninger. Der bør derudover være fokus på vedligeholdelse og beredskabsplan.

For-høring af projekt og bidragsfordelingsmodeller gennemført
Der er jf. kystbeskyttelseslovens § 2, stk. 1 gennemført en for-høring i perioden 4. juli 2023 til og med 31. august 2023 af de borgere, der kan blive pålagt bidragspligt samt øvrige borgere i øvrigt. Der blev afholdt et velbesøgt borgermøde i Maritimt Center den 20. juni 2023. Her blev projektet samt fire konkrete modeller for bidragsfordeling gennemgået. Alt materiale fra borgermødet er lagt på høringsportalen og annonceret på kommunens hjemmeside. Ligeledes har de ejere af fast ejendom, der beskyttes af projektet, modtaget direkte brev om borgermødet og høringen. Der er i alt modtaget seks høringssvar, hvoraf det ene omhandlede besparelsesforslag til budget 2024. Dette er videresendt til Erhvervs- og Turismeudvalget. De fem øvrige høringssvar omhandler følgende emner:

• Linjeføring – ønske om at bygge større diger med sluseporte i stedet for den politisk valgte strategi for klimatilpasning af havnen
• Linjeføring – kan den mobile sikring forlænges så man undgår at bygge højvandsmure i Skt. Peders stræde?
• Bidragsfordeling – ønske om at Svendborg Kommune alene finansierer projektet
• Bidragsfordeling – ønske om at nybyggeri også bør bidrage og ikke skabe egne beskyttelser via terrænreguleringer
• Bidragsfordeling – ønske om at ledningsejere også indgår i bidragsfordelingen
• Gangforbindelser – ønske om at der ikke skabes en indre gangforbindelse foran de smalle matrikler i Kullinggade.
• Vandudskiftning - ønske om at løsningen også sikrer udskiftning af vand i det indre havnebassin
• Sejlskibsbroens funktion – ønske om at udformning og molehøjde tager hensyn til, at man kan komme ombord på skibene samt nem betjening af gangbro.

Der er udarbejdet hvidbog, der resumerer høringssvarene og vurderer om de giver anledning til ændringer i projektet. Se bilag 03 (Bilag 03: Hvidbog for-høring Søndre Havn). Forud for høringen er der gennemført en række inddragelses-aktiviteter, med det formål at invitere borgerne til dialog om projektet. Aktiviteterne inkluderer: digital kommunikation af projektet på kommunens Facebook sider og hjemmesider; fysisk kommunikation i form af opsatte skilte på havnen samt klistermærker med højdeangivelse af den fremtidige beskyttelse i projektområdet; etablering af prøveopstilling for højvandsmuren samt afmærkningslinje af dennes placering på Gasværkskajen; afholdelse af havnevandringer med borgere. Der er derudover gjort opmærksom på projektets høringsfrist på de afholdte borgermøder, på kommunens digitale kanaler samt på fysiske plakater i projektområdet.

Beslutning om hvorvidt sagen skal fremmes

Næste skridt i processen er, at Kommunalbestyrelsen beslutter, om sagen fremmes jf. Kystbeskyttelseslovens § 2a, stk.1. Beslutningen træffes på baggrund af udtalelsen fra Kystdirektoratet samt hvidbog fra den offentlige for-høring.

De ejere af fast ejendom, som vil opnå beskyttelse eller anden fordel ved projektet underrettes om Kommunalbestyrelsens beslutning/afgørelse jf. samme lovs § 2a, stk. 2 eller 3.
Hvis kommunalbestyrelsen afgør, at projektet skal fremmes, træffes der afgørelse om dette jf. lovens § 18, stk. 3 – denne afgørelse er et procestrin og kan ikke påklages og sendes til de ejere af fast ejendom, som opnår beskyttelse eller andre fordele ved projektet.
Administrationen offentliggør herefter oplysninger om de næste processkridt på kommunens hjemmeside, herunder hvornår de enkelte processkridt forventes afsluttet. Derefter udarbejder Kommunalbestyrelsen et konkret projekt og indsender en ansøgning til kommunens kystbeskyttelsesmyndighed.

Hvis kommunalbestyrelsen afgør, at projektet ikke skal fremmes, træffes der afgørelse herom jf. lovens § 18, stk. 2, og denne afgørelse kan påklages, for så vidt angår retlige spørgsmål.

Kommende principbeslutning om bidragsfordeling
Det er som udgangspunkt en ejers eget ansvar at sikre sin ejendom mod oversvømmelse fra havet.

En kommune kan beslutte at gennemføre et kommunalt fællesprojekt, der sikrer flere ejendomme mod havoversvømmelse. I den forbindelse kan Kommunalbestyrelsen fastsætte bidragspligt for de ejendomme, som opnår beskyttelse mod havoversvømmelse eller anden fordel.

Søndre Havn projektet beskytter ca. 70 bygninger med en samlet bygningsmasse på ca. 28.400 m2 (ekskl. carporte, drivhuse mm). De fire foreslåede modeller vil give en samlet medfinansiering fra grundejerne i Søndre Havn på ca. 10 mio. kr. afhængigt hvilken model, man bruger. For et 100 m2 hus i stueetagen vil resultere i et bidrag på et interval ml. 200 – 580 kr. pr. måned i 25 år. afhængig af model. Til sammenligning arbejder Fåborg Midtfyn Kommune aktuelt med en model for bidragsfordeling fordelt med et interval på 60 – 500 kr. pr. måned i 25 år. afhængig af placering i risikozoner.

Kommunalbestyrelsen bedes i en særskilt sag senere træffe principbeslutning om bidragsfordeling skal indgå i den samlede finansiering eller om hvorvidt finansieringen udelukkende består af kommunale og statslige midler.

Projektet er vurderet til samlet at koste 43,5 mio. kr. ekskl. moms. Den samlede finansiering udgøres delvist af kommunale anlægsmidler, delvist af midler fra den nationale kystpulje og eventuelt – hvis det politisk besluttes – af grundejerbidrag via en endnu ikke fastsat bidragsfordeling. Herudover er der afsat afledt drift fra 2027.

Overordnet budget:

Der er opnået tilsagn om støtte fra den nationale kystpulje. Der er i tilsagnet et krav om, at støttebeløbet maksimalt kan udgøre 25% af anlægsudgifterne alene fra de stormflodsbeskyttende tiltag. I den aktuelt kendte økonomi, hvor projektet er tilpasset, er støttebeløb beregnet til 6,37 mio. kr.

Lånefinansiering

D. 27. juni 2023 fik Svendborg Kommune et forhåndstilsagn fra KommuneKredit om at kunne opnå låneadgang på 37,1 mio. kr. Med prisregulering er det beløb, der søges lånefinansieret på 38,274 mio. kr. og låneydelsen er budgetlagt. Hvis der indkræves bidrag fra ejendomsejere, vil kommunens finansiering af låneydelsen blive reduceret tilsvarende.

En formel ansøgning om låneadgang kræver godkendelse af Kommunalbestyrelsen, som bedes godkende at denne indsendes.

Frigivelse af anlægsmidler og brug af eksterne konsulenter:

Administrationen anbefaler at frigive 4,155 mio. kr. svarende til rådighedsbeløbene på henholdsvis 1,345 mio. kr. i 2023 og 2,81 mio. kr. i 2024.

Hvis det med denne sag godkendes at fremme projektet, vil næste skridt være at udarbejde et rådgiverudbud. Dette vil forventeligt blive et EU-udbud grundet rådgivningsopgavens størrelse og grænseværdierne i Udbudsloven. Administrationen anbefaler, at der anvendes ekstern rådgivning til at gennemføre rådgiverudbuddet. Derved bliver udbuddet gennemført med de rette faglige og udbudsjuridiske kompetencer, der giver det bedste kontraktgrundlag til den videre opgave, samt at udbuddet bliver tilstrækkeligt attraktivt og således også tiltrækker de bedste tilbud på opgaven. Efter kontrahering af rådgiver opstartes projektering, hvilket der ligeledes er brug for midler til.

Administrationen anbefaler at brugen af eksterne konsulenter godkendes. Udgifterne til brugen af ekstern rådgivning overstiger den politisk vedtagne grænse på 0,150 mio. kr., hvorfor der søges en godkendelse om brug af eksterne konsulenter.

Anlægsprojektet vil medføre en øget CO2-udledning. Det er på nuværende tidspunkt ikke er muligt at estimere omfanget af CO2-udledningen fra projektet. Det vil være en del af den fremtidige projektering at beregne projektets CO2-udledning og herunder overveje alternative metoder og materialer, der giver et mindre CO2 aftryk.

Udbudsloven

Kystbeskyttelsesloven

Miljøvurderingsloven

Kommunalbestyrelsen

Orienteringen blev taget til efterretning.

Indstillingen anbefales overfor Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen.

Indstilles.

Effekten af Svendborg Kommunes Klimahandleplan 2022 bliver fulgt ved en årlig statusrapportering. Rapporten giver et resumé af den nyeste CO2-opgørelse og viser fremdriften i klimahandleplanens 49 indsatser, dels ved en trafiklysmodel, dels ved en gennemgang af delmål for 2030. På baggrund af statusrapporteringen peger administrationen på en række opmærksomhedspunkter til det videre arbejde med klimaindsatsen i Svendborg Kommune.

Direktionen indstiller til Teknik- og Miljøudvalget, at det overfor Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen anbefales, at

• orientering om status for Svendborg Kommunes Klimahandleplan 2022 tages til efterretning.

Klimahandleplanens effekt bliver fulgt ved en årlig statusrapportering. Dette er den første rapportering siden vedtagelse af klimahandleplanen i september 2022. Den indeholder:

• Resumé af de nyeste CO2-opgørelser for kommunen som virksomhed og for kommunen som geografisk område. Opgørelserne blev fremlagt for Teknik- og Miljøudvalget på møde den 7. september 2023.

• Status for fremdriften i klimahandleplanens 49 indsatser ved brug af en trafiklysmodel udviklet i forbindelse med certificering af handleplanen.

• Status for klimahandleplanens delmål i 2030.

• Opmærksomhedspunkter til det videre arbejde med klimaindsatserne.

Resumé af de nyeste CO2-opgørelser

Den nyeste CO2-opgørelse for Svendborg Kommune som geografisk område for 2021 viser en stigning på 3% i CO2-udledningen i forhold til 2020. For kommunen som virksomhed er tendensen den modsatte. Kommunens egen CO2-udledning faldt således med 3% fra 2020 til 2021 og igen med 3% fra 2021 til 2022. 

Stigningen i den geografiske udledning kan forklares med flere forhold. I 2021 betød mindre sol og mindre vind, at andelen af vedvarende energi i elproduktionen faldt. Samtidig var en større del af den lokale elproduktion på kraftvarmeværket baseret på gas. Endelig var der færre coronarestriktioner og dermed større samfundsaktivitet, hvilket kan hænge sammen med et stigende energiforbrug.

Faldet i kommunens egen udledning skyldes en sænkning af rumtemperaturen til 19 grader, konvertering til varmepumper og udskiftning af fossilbiler med elbiler.

Udledningen fra kommunens drift fylder imidlertid kun 2% af den samlede udledning i kommunen som geografisk område, som i 2021 var ca. 357.000 ton CO2.

Status for fremdrift og opfyldelse af delmål

Fremdriften i klimahandleplanens 49 indsatser kategoriseres i statusrapporten ud fra en trafiklysmodel, hvor farverne grøn, gul og rød illustrerer, om der er henholdsvis god, lidt eller ingen fremdrift.

Overordnet set viser statusrapporten, at der er god eller lidt fremdrift i 30 ud af de 49 klimaindsatser i klimahandleplanen. 11 indsatser er ikke kommet i gang. 7 indsatser starter først i 2024 eller senere. Indsatsen vedrørende en mobilitetsplan er ikke længere prioriteret. Det skyldes en politisk beslutning om, ikke at afsætte midler til de nødvendige analyser. Den største fremdrift er i indsatserne for at nå klimaneutralitet (CO2-reduktion).

Statusrapporten gennemgår fremdriften i indsatserne for klimaneutralitet for hvert af temaerne energi, transport, landbrug og skovbrug, affald og ressourcer samt fødevarer. For klimarobusthed gælder det tilsvarende temaerne skybrud, stormflod og kysterosion samt varme og tørke. Endelig er der en status for de tværgående indsatser.

Statusrapporten er vedlagt som bilag 1 (Bilag 1. Statusrapport 2023). Uddybning af indholdet i statusrapporten er i tre bilag: bilag 2 (Bilag 2. Oversigt over indsatsernes fremdrift), bilag 3 (Bilag 3. Sektormål vedr. klimaneutralitet) og bilag 4 (Bilag 4. Sektormål vedr. klimarobusthed).

På udvalgsmødet vil administrationen gennemgå fremdriften og status for delmålene.

Opmærksomhedspunkter

For at indfri klimamålene kræver det en omfattende fælles indsats på tværs af kommunen, virksomheder, institutioner, foreninger og borgere, da kommunen ikke har handlerum til at kunne løfte opgaven alene. Det gælder både, hvad angår klimaneutralitet og klimarobusthed.

Klimaneutralitet

Som virksomhed har kommunen direkte indflydelse på driften af bl.a. skoler, institutioner og de kommunalt ejede forsyningsselskaber. Derudover køber Svendborg Kommune årligt ind for ca. 1,2 milliarder kr., hvilket giver kommunen mulighed for at være katalysator for at ændre måden, der produceres, indkøbes og forbruges varer og ressourcer på. Værktøjerne til grøn omstilling af kommunens indkøb er til stede. I den nye indkøbs- og udbudspolitik, der er under udarbejdelse, vil der blive anbefalet mål for CO2-reduktion. Udfordringen ligger i implementering og adfærdsændring i hele organisationen, hvilket der derfor børe være opmærksomhed på.

Som facilitator kan kommunen via samarbejder, information, analyser m.m. bidrage til CO2-reduktion fra virksomheder, borgere m.fl., hvilket er helt afgørende for at opnå klimaneutralitet. Derfor bør der være fokus på at styrke kommunens faciliterende rolle. Det gælder især for indsatser vedrørende energioptimering i virksomheder, udfasning af gasfyr, herunder fremme af fjernvarme og energifællesskaber, samt omstillingen af personbiltransport.

Administrationen gør opmærksom på, at det vil kræve flere administrative ressourcer til især arbejdet med: fremme af fjernvarme og energifællesskaber, samarbejder og partnerskaber med erhvervslivet og alternativer til personbiltransport i form af f.eks. etablering af samkørselspladser, forbedringer af cykelstinettet samt bedre kollektiv transport.

Fundamentet for en bæredygtig mobilitet i fremtiden er en overordnet mobilitetsplan for hele Svendborg Kommune. I forbindelse med kommunalbestyrelsens behandling af kommunens udviklingsplan er mobilitetsplanen dog indtil videre blevet udskudt. Administrationen gør opmærksom på, at en mobilitetsplan er et vigtigt beslutningsgrundlag for de mange enkeltstående tiltag, der tilsammen skal fremme en bæredygtig mobilitet i kommunen.    

Det bør bemærkes, at Svendborg Kommune – som landets øvrige kommuner – har brug for, at staten fjerner en række barrierer for den grønne omstilling, f.eks. afklaring af de juridiske forhold for termonet og bedre rammevilkår for udnyttelse af overskudsvarme.

Det gælder også for landbrugets CO2-udledning, hvor kommunen mangler virkemidler fra nationalt hold for at kunne bidrage til landbruget grønne omstilling. Det er imidlertid helt afgørende, da landbrugets udledninger i fremtiden vil udgøre en stadig større andel af den samlede udledning – både lokalt og nationalt.

Klimarobusthed

Der mangler administrative ressourcer til de fleste indsatser for at opnå klimarobusthed. Mange af indsatserne starter med en kortlægning og analyse som et afgørende grundlag for handleplaner og konkrete aktiviteter. Det er handlinger, som er komplicerede, dyre og tager tid at udføre, og derfor bør der være opmærksomhed på at få sat forarbejderne i gang.

Klimahandleplanen har primært fokus på klimatilpasning i forhold til skybrud og oversvømmelser fra havet, som Svendborg Kommune med sin topografi og kystnære beliggenhed i høj grad vil blive ramt af. Derfor er det især vigtigt i nær fremtid at få tilført ressourcer til indsatsen for at reducere risikoen for oversvømmelser i bebyggede områder ved stormflod samt den tværgående indsats om sikring af offentlige services og infrastruktur.

Selvom især vand allerede i dag og i endnu højere grad i fremtiden vil udfordre kommunen, har den seneste sommer understreget, at hedebølger og tørke også bliver en udfordring, som kommunen skal bidrage til håndtering af i nær fremtid, især med hensyn til vores ældre borgere, som er særligt udsatte. Derfor bør der være øget opmærksomhed på blandt andet at forhindre overophedning i byerne.

For at opnå klimarobusthed har Svendborg Kommune som landets øvrige kommuner – brug for, at staten fjerner en række barrierer og sikrer den nødvendige finansiering til de meget omkostningstunge klimatilpasningsprojekter, Regeringen har netop offentliggjort et længe ventet udspil til en national klimatilpasningsplan 1. Udspillet indeholder bl.a. et lovforslag, der gør det muligt for kommuner og forsyningsselskaber at gennemføre kollektive løsninger i forhold til højtstående grundvand.  I forhold til finansieringsmuligheder der kunne bidrage til klimatilpasning i Svendborg Kommune, skal det bemærkes, at udspillet alene indeholder en forlængelse af kystbeskyttelsespulje i 2024 med 150 mio. kr.

Anbefalinger til den videre politiske proces

Direktionen foreslår, at der tidligt i 2024 afholdes et temamøde for Teknik- og Miljøudvalget med invitation til de øvrige medlemmer af kommunalbestyrelsen. Formålet er at danne baggrund for drøftelser af prioriteringer af indsatser forud for budgetprocessen og budgetforhandlingerne i 2024. 

Statusrapportering i år og i 2024

Dette års statusrapportering bliver offentliggjort på kommunens hjemmeside.

Klimaalliancen ved den grønne tænketank Concito arbejder på et fælles nationalt monitoreringssystem. Systemet skulle være klar til brug i marts 2024 og kan dermed danne grundlag for næste års status for Svendborg Kommunes Klimahandleplan 2022.

I anlægsbudgettet og overslagsårene er der vedtaget midler til flere klimaindsatser, som indgår i

Klimahandleplan 2022. Det drejer sig både om indsatser, der har fokus på Svendborg Kommunes egen drift, samt indsatser målrettet borgere og virksomheder. Det er f.eks. omstilling af kommunens bilflåde til elbiler, energirenovering af kommunale bygninger samt første etape af klimasikring af Svendborg Havn ved Søndre Havn.

I forlig om budget 2024 er der afsat nye midler til bl.a. første etape af fritlægningen af Kobberbækken, el-infrastruktur på Svendborg Havn, Svendborg VE A/S og et rammebudget, der afventer udbud af el-bybusser.

Der er, som statusrapporten viser, ikke afsat ressourcer til opstart af flere andre af klimahandleplanens indsatser.

Klimaplanens indsatser vil reducere CO2-udledningen fra Svendborg Kommune både for kommunen som geografisk enhed og på virksomhedsniveau (det vil sige Svendborg Kommune som organisation). I klimahandleplan 2022 er det beregnet, at udledningen af drivhusgasser vil være reduceret med 73% i 2030 (målt i forhold til 1990). Estimatet for 2050 er beregnet til en reduktion på 81% i forhold til 1990 i klimahandleplanen.

Siden vedtagelse af klimahandleplanen er målet for opsætning af vindmøller og solceller øget fra 3 vindmøller på 150 m og 84 ha solcelleanlæg til 6 vindmøller på 150 m og 145 ha solcelleanlæg. Desuden vil projektet ”kloge kvadratmeter” bidrage yderligere til handleplanens indsats vedrørende kommunale bygninger uden fossil energi. Begge dele vil medføre en større CO2-reduktion i fremtiden end estimatet i klimahandleplanen. I grove tal vil opsætning af flere vindmøller og solcelleanlæg føre til omtrent en fordobling af CO2-reduktionen fra 16.000 ton CO2 til 29.000 ton CO2 for den indsats. Det er ikke muligt på nuværende tidspunkt at estimere CO2-reduktionen fra ”kloge kvadratmeter”.

En afgørende forudsætning for at nå målene i klimahandleplanen er, at indsatserne bliver gennemført, og at deres effekt slår igennem i de kommende års CO2-opgørelser.

Svendborg Kommunes Klimahandleplan 2022

Kommunalbestyrelsen.

Indstillingen anbefales overfor Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen.

Indstilles.

Ved opstart af reparationen af betonspunsen på Frederiksø har man opdaget, at spunsen er i en væsentlig dårligere tilstand, end først antaget.

Der forelægges derfor forskellige løsningsmodeller i forbindelse med reparationen af betonspunsen. Der er desuden behov for ekstra anlægsmidler i forbindelse med reparation af beton- og stålspuns på Frederiksø for at realisere en af de forskellige løsningsmodeller, og der søges en tillægsbevilling til realisering heraf.

Direktionen indstiller til Erhvervs- og Turismeudvalget, at det overfor Teknik- og Miljøudvalget anbefales,

• At godkende en gennemførelse af løsningsmodel 3A i forbindelse med reparation af betonspunsen på Frederiksø.
• At der søges en anlægsbevilling svarende til den valgte løsningsmodel til reparation af spuns på Frederikskaj på Frederiksø.
• At der i forbindelse med projektet må anvendes ekstern rådgivning til bl.a. dimensionering af konstruktionerne.

Direktionen indstiller til Teknik- og Miljøudvalget, at det overfor Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen anbefales,

• At der bevilges og frigives en anlægsbevilling på 10,27 mio. kr. og at anlægsbevillingen finansieres via:
  • Oprindelig anlægsbevilling på 1,20 mio. kr.
  • Afsat pulje i budget 2024 på 9,07 mio. kr. til vedligehold og efterslæb på havnens konstruktioner.

Kommunalbestyrelsen godkendte og frigav på mødet den 28. februar 2023 en anlægsbevilling på 1,2 mio. kr. til reparation af beton- og stålspunsen på Frederikskaj på Frederiksø.

Bevillingen blev givet på baggrund af en dykkerinspektion, som blev foretaget i marts 2022, hvor der blev konstateret utætte samlinger og gennemtærede huller i stålspuns samt manglende bagfyldsmateriale, som medfører faldhuller på kajen.

Ved opstart af tætningsarbejdet opdager man ved afrensning af spunsene, at der cirka 2,50 meter under daglig vande er langsgående revner i spunsen. Armeringsjernene i revnerne er ligeledes nogle steder gennemtæret, hvilket giver risiko for kollaps af kajvæggen.

Der blev derfor iværksat en yderligere undersøgelse for at afdække omfanget af revnerne. Denne undersøgelse viser, at revnerne strækker sig over 120 meter fra det nordvestlige hjørne af Frederiksø og 30 meter cirka midt på Frederikskaj (Bilag 1. Rapport vedr. Frederikskaj oktober 2023).

Tætningsarbejdet er blevet stoppet, da der skal foretages andre løsninger på strækningen.

Den nuværende spuns er fra 1919 og det er vurderet, at levetiden for spunsen er opbrugt.

Herunder fremgår tre forskellige løsningsmodeller for udbedring.

For at tilgodese havnens brugere og opretholde de nuværende funktioner på bedste vis vurderer administrationen, at den optimale vil være løsningsmodel 3A eller 3B, kajstrækningen i dag anvendes af Ring Andersens Skibsværft, hvor skibe lægger til kaj og der anvendes kran.

Løsningsmodel 1: Stenkastning

Etablering af cirka 120 meter stenkastning foran den eksisterende spuns i det nordvestlige hjørne og 30 meter stålspuns cirka midt på Frederikskaj. Løsningsmodellen er vedlagt som bilag 2 (Bilag 2. 2001 – Stenkastning).

Grundet den store vanddybde vil foden af stenkastningen placeres 15 meter ude i havnen. Dette vil reducere sejlarealet i havnen.

Ved en stenkastning er det ikke længere muligt at lægge skibe til kaj.

Det forventes, at stenkastningen og stålspunsen vil have en levetid på cirka 80-100 år.

Prisoverslag: 8,01 mio. kr. ekskl. moms og inkl. administrationsomkostninger.

Løsningsmodel 2: Stenkastning med træskibsbro

Etablering af cirka 120 meter stenkastning med træskibsbro foran den eksisterende spuns i det nordvestlige hjørne og 30 meter stålspuns cirka midt på Frederikskaj. Løsningsmodel 2 er vedlagt som bilag 3 (Bilag 3. 2002 - Stenkastning med træskibsbro).

Grundet den store vanddybde vil foden af stenkastningen placeres 15 meter ude i havnen. Dette vil reducere sejlarealet i havnen.

Der vil i stenkastningen blive placeret en træskibsbro, således der bibeholdes kajplads/oplæggerplads med en minimumsvanddybde på 4,50 meter (reduceret i forhold til nuværende 6,50 meter)

Det vil ikke være muligt at komme til skibene med kran.

Det forventes, at stenkastningen og stålspunsen vil have en levetid på cirka 80-100 år.

Træbroen må forventes at have en levetid på cirka 50 år.

Prisoverslag: 12,63 mio. kr. ekskl. moms og inkl. administrationsomkostninger.

Løsningsmodel 3A: Spunsvæg med genanvendte ankre

Etablering af 130 meter ny stålspuns i det nordvestlige hjørne og 30 meter stålspuns cirka midt på Frederikskaj. Løsningsmodel 3A er vedlagt som bilag 4 (Bilag 4. Spunsløsning).

Forankringen af spunsen kan genanvendes eller der kan etableres ny forankring i form af boreankre under den eksisterende bygning. Boreankre er dog en meget dyr løsning (se løsningsmodel 3B).

Ved genanvendelse af de gamle ankre, tages der forbehold for, at alle ankre er i god stand. Dette er ikke muligt at besigtige inden igangsætning af arbejdet, hvorfor der er en økonomisk risiko forbundet med denne løsning.

Konstruktionen vil rykke cirka 60 cm ud i vandet ift. den nuværende, så der vil komme et lokalt spring i forbindelse med overgangen til den eksisterende væg.

Det vil med denne løsning være muligt at benytte kajen som den benyttes i dag.

Det forventes, at stålspunsen vil have en levetid på cirka 80-100 år med den rette vedligeholdelse.

Prisoverslag: 10,27 mio. kr. ekskl. moms og inkl. rådgivning og administrationsomkostninger.

Løsningsmodel 3B: Spunsvæg med nye ankre (boreankre)

Etablering af 130 meter ny stålspuns i det nordvestlige hjørne og 30 meter stålspuns cirka midt på Frederikskaj. Løsningsmodel 3B er vedlagt som bilag 4 (Bilag 4. Spunsløsning)

Der etableres ny forankring i form af boreankre under den eksisterende bygning.

Konstruktionen vil rykke cirka 60 cm ud i vandet ift. den nuværende, så der vil komme et lokalt spring i forbindelse med overgangen til den eksisterende væg.

Det vil med denne løsning være muligt at benytte kajen som den benyttes i dag.

Det forventes, at stålspunsen vil have en levetid på cirka 80-100 år med den rette vedligeholdelse.

Prisoverslag: 15,20 mio. kr. ekskl. moms og inkl. rådgivning og administrationsomkostninger.

Der er til budget 2023 givet en tillægsbevilling på 1,2 mio. kr. til reparation af Frederikskaj på Frederiksø, hvoraf 200.000 kr. er disponeret til undersøgelse af skadesomfanget og til administrationsomkostninger (anvendes i 2024).

I budget 2024 er der afsat 10,0 mio. kr. til renoveringspulje og reduktion af efterslæb på havnens anlægskonstruktioner.

Løsningsmodellerne 1 og 3A kan finansieres inden for ovenstående ramme på i alt 11,2 mio. kr.

Løsningsmodellerne 2 og 3B kræver tillægsbevilling for realisering.

Ved valg af løsningsmodel 1 og 2 vil man ikke kunne tilgodese havnens brugere og bevare de funktioner som eksisterer i dag (erhvervshavn). Arbejder fra kajsiden vil ikke være muligt ved løsningsmodel 1. Ved løsningsmodel 2 vil nytteværdien blive begrænset, da vanddybden reduceres fra 6,5 meter til 4,5 meter og træskibsbro vil ligge cirka 8,75 meter fra kajkanten.

Der er efter den gældende lånebekendtgørelse om kommuners låntagning og meddelelse af garantier mv. automatisk låneadgang til finansiering af udgifter til anlægsarbejder i kommunale havne og kommunale selvstyrehavne. De ovenfor beskrevne løsningsmodeller vurderes alle at være omfattet af den automatiske låneadgang. Finansiering af yderligere anlægsbevilling udover de allerede afsatte 11,2 mio. kr. kan således ske via yderligere låneoptagelse.

I budget 2024 er det forudsat, at pulje til havnens konstruktioner og vedligeholdelsesefterslæb på i alt 10,0 mio. kr. finansieres via låneoptagelse. Der er som følge heraf afsat budget til renter og afdrag på denne låneoptagelse. Der er afsat et budget på 0,3 mio. kr. svarende til halv ydelse i 2024 og 0,6 mio. kr. svarende til hel ydelse fra 2025 og frem.

Ved løsning 3A skal der optages lån på i alt 10,270 mio. kr. Ved optagelse af et annuitetslån på 10,270 mio. kr. med 25 års løbetid og med en fast rente på 3,80 % udgør den årlige ydelse 0,643 mio. kr. Ydelsen vil i forhold til det afsatte budget vokse med yderligere 0,022 mio. kr. i 2024 og 0,043 mio. kr. fra 2025 og frem.

Hvis der i stedet optages et serielån med 25 års løbetid og med en var. rente på 3,91 % udgør ydelsen i 2024 0,812 mio. kr. faldende til 0,427 mio. kr. i 2048. I forhold til budgetlån ydelse vil der være tale om en merudgift på 0,106 mio. kr. i 2024 (halv ydelse).

Sagen vurderes ikke at have konsekvens for CO2-udledningen.

Lov om Kommunernes styrelse

§ 2, stk. 1, nr. 18 i bekendtgørelse om kommunernes låntagning og meddelelse af garantier mv. (Bek. Nr. 1580 af 13/12-2013).

Kommunalbestyrelsen.

Indstilles.

Afbud fra Anders Johansson (C). Som suppleant deltog Henrik Nielsen (C).

Anbefalingen fra Erhvervs- og Turismeudvalget godkendes og indstillingen anbefales overfor Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen.

Indstilles.

Godkendelse af lejeaftale.

Direktionen indstiller til Teknik- og Miljøudvalget, at det overfor Økonomiudvalget anbefales,

• At godkende, at der indgås en lejeaftale med LifePlan, Kajak og Friluftsliv

Administrationen har modtaget en ansøgning fra virksomheden LifePlan, Kajak og Friluftsliv, der ansøger om tilladelse til kajakudlejning på kommunalt areal nedenfor Hotel Christiansminde.

LifePlan, Kajak og Friluftsliv er en privat erhvervsvirksomhed, der ønsker at udleje kajakker i perioden 1. juni – 31. august, både på hverdage og i weekender, især når vejret er godt. Placering og opstilling kan ses på bilag 1 (Bilag 1. Placering og udformning af kajakudlejning i Christiansminde).

Kajakkerne sættes i vandet fra en lille flydebro, der er forankret på siden af Helges anløbsbro nedenfor Hotel Christiansminde.

Hvis udvalget godkender en lejeaftale med LifePlan, Kajak og Friluftsliv, skal virksomheden herefter ansøge om byggetilladelse og dispensation fra strandbeskyttelseslinjen.

Der tages udgangspunkt i en leje på 1.500 kr. pr. måned ekskl. Moms. Prisen er sat jævnfør lejen for et tilsvarende arrangement på Frederiksø.

Sagen vurderes ikke at have konsekvenser for CO2-udledningen.

Byggeloven, Naturbeskyttelsesloven

Økonomiudvalget

Indstillingen anbefales overfor Økonomiudvalget.

Godkendt.

Der blev orienteret om møde med Arriva vedr. den nye køreplan.