Spæd- og småbørn

Alle børnefamilier tilbydes hjemmebesøg og/eller Konsultation af sundhedsplejersken:

• Graviditetsbesøg til alle 1. gangsforældre i graviditetsuge 24 - 28 samt til flergangsforældre ved behov
• Første besøg efter fødslen tilbydes på 4. - 5. dagen (såfremt indlæggelse er under 72 timer)
• Etableringsbesøg 10 - 14 dage efter fødslen
• Konsultation/hjemmebesøg tilbydes ved 8 uger og når barnet er 8 - 10 måneder gammelt
• Derudover tilbydes besøg/konsultationer efter behov. Det kan være ved spørgsmål om for eksempel amning, flaskeernæring, overgangskost, søvn, døgnrytme, barnets og/eller forældres trivsel, barnets motoriske udvikling og samspil mellem barn og forældre
• 1½ - og 3-års besøg tilbydes ved behov.

Du kan få telefonisk rådgivning ved at kontakte sundhedsplejen eller direkte til din sundhedsplejerske (se kontaktoplysninger nederst på siden).

Som forældre er I de vigtigste for jeres barns trivsel og udvikling. Det er jer, jeres barn er tættest knyttet til følelsesmæssigt, og I er også dem, der kender jeres barn bedst. Men selvom man bruger mange timer med sin baby hver dag, kan det sommetider stadig være svært at forstå præcis hvad ens baby har behov for og forsøger at ”sige”.

Se mere information og find små videoer der understøtter dit barns sociale og følelsesmæssige udvikling via dette link: https://forstaadinbaby.dk/videotek

Nedenfor findes nyttige pjecer og links til den første tid som nybagt forældre. Specielt til forældre med børn fra 0-1 år.

Links og pjecer: 

D-vitamin:

• Børn som ammes: Link til Sundhedsstyrelsens anbefalinger om d-vitamin
• Børn som får modermælkserstatning: Link til Sundhedsstyrrelsens anbefalinger for vitamin- og jerntilskud til spædbørn

Forebyg vuggedød:  Link til Sundhedsstyrrelsens anbefalinger til forebyggelse af vuggedød

Forstå din baby: Link til Videotek, Københavns Universitet - Forstå din baby 

Digital pladsanvisning: Link til Svendborg Kommunes hjemmeside vedrørende dagtilbud 

Vaccination: Link til Statens Serumsinstitut med viden om børnevaciinationsprogrammet i Danmark

Familiecafé: Link til Svendborg Kommunes tilbud om Familiecafé

Tjek bleen: Link til Sundhedsstyrrelsens hjemmeside med anbefalinger for tjek bleen

Sunde børn: Link til Sundhedsstyrrelsens udgivelse Sunde Børn

Mit Sygehus: Link til information om efter fødsel 

Kroppen efter fødslen: Link til film om kroppen efter fødslen og alt det man ikke taler om

Baby gymnastik: Link til film LEG MED DIT BARN (minimotion.dk)

Når dit barn er omkring 4-6 måneder, begynder det at få med med ske som supplement til mælken. Få måneder senere sidder barnet ved middagsbordet i sin høje stol og spiser selv - den samme slags mad som resten af familien!

Omkring 4-6 måneders alderen, kan dit barn begynde at få mad med ske som supplement til mælken.

Jeres sundhedsplejerske kan give jer yderligere information om opstart af overgangsmad.

Du kan få svar på spørgsmål om:

• Må barnet gerne spise selv?
• Hvordan kan man sikre at barnet får mad nok?
• Er der noget mad, barnet ikke må få?
• Hvad skal barnet drikke?

Alt om Kost

Mad til børn.dk

Sundhedsstyrelsens udgivelse: Mad til små fra mælk til familiens mad

I er de vigtigste voksne i jeres barns liv. Derfor betyder det meget, at I er trygge ved barnets opstart i dagtilbud.

Sundhedsplejen inviterer hver måned til Familie Café i samarbejde med Café Svend, Ramsherred 2, Svendborg. Se tidspunkter og datoer i link nederst på siden eller følge med på Sundhedsplejen & Café Svends Facebook eller Instragram.

Familieliv på tværs af generationer -Hvordan hjælper vi hinanden?

Inspiration & perspektiver

FamilieCafe både for forældre og bedsteforældre

Ved denne FamilieCafe kommer vi bl.a. ind på:

Hvordan finde du som nybagt forældre ud af hvor meget dine forældre eller svigerforældre skal være en del af jeres hverdag?

Hvad kan bedsteforældre tilbyde det lille spædbarn?

Hvordan finde du som bedsteforældre ud af hvornår og hvor meget du skal på banen for den nye familie?

Tid til spørgsmål og dialog

Tidlig tryg tilknytning

I denne Familie Café kommer vi bl.a. ind på følgende:

Hvordan kan du skaber gode rammer for en tryg tilknytning mellem dig og din baby

Se dit barn med ’Tryghedscirkel briller’ på

Styrke forståelsen af jeres barns behov og signaler

Blive klogere på dig selv i forældrerollen

Tid til spørgsmål og dialog

Hverdagen med det lille barn

Du kan høre om søvn, gråd, trøst og døgnrytme samt opdragelse af det lille barn.

Få idéer til hvad du kan gøre for at trøste dit barn

Hvad er almindeligt ift. gråd og søvn?

Hvad er barnets behov og hvordan ser du bagom barnets adfærd, for bedst at støtte deres mentale udvikling?

Hvad er den gode nok forældre, og hvad er Opdragelse med hjertet?

Tid til spørgsmål og dialog

Hverdagen med det lille barn feriespecial - før ferien

I denne Familie Café vil vi komme omkring de samme spørgsmål som i 'Hverdagen med det lille barn', men suppleret med følgende spørgsmål:

Hvad er din babys behov i ferien og hvordan afstemmes familiens forventninger og traditioner med babys behov?

Tid til spørgsmål og dialog

Leg og bevægelse til det lille barn

Få Ideer til at stimulerer dit barns motoriske og sansemotoriske udvikling med fysioterapeut og ergoterapeut.

Hvad er den almindelige udvikling?

Hvordan kan jeg støtte mit barn i sin udvikling?

Hvordan kan jeg se om mit barn er blevet overstimuleret?

Tid til spørgsmål og dialog

Par på papir

Oplæg ved advokat Liv Dyrhauge-Klargaard & sundhedsplejerske

Råd og vejledning om juridiske forhold i familien

Tid til spørgsmål og dialog

Babyrytmik

Oplæg ved sundhedsplejen

Babys motorik og udvikling

Inspiration til sange og hverdags aktiviteter med baby

Sjovt, hyggeligt og lærerigt samvær med din baby

Far på barsel

Fars muligheder for barsel

Råd og vejledning omkring mad, søvn, tænder, opstart i daginstitution osv.

Fars legestue

Tid til spørgsmål og dialog.

Smil du skal spise, fra mælk til familiens mad

Her vil vi bl.a komme ind på følgende spørgsmål:

Hvordan introducerer jeg skemad til mit lille barn?

Hvad er godt at tilbyde i forhold til barnets alder?

Hvordan kan vi skabe rammerne og indholdet for det gode måltid?

Tid til spørgsmål og dialog

Amme med det samme

Her vil vi bl.a komme ind på følgende spørgsmål:

Hvordan forbereder man sig i graviditeten bedst muligt på amningen?

Hvad er godt at vide, når man ønsker at amme som nybagte forældre?

Hvad er fars rolle og hvad kan far gøre for amningen?

Tid til spørgsmål og dialog

Alle nybagte forældre tilbydes at deltage i en Forældregruppe. Gruppen sammensættes efter termin, 1. gangs og flergangs forældre samt geografi. I tilmeldes ForældreGruppe hos sundhedsplejersken, når I får besøg efter fødslen. 

Til forældre med børn født før 37. graviditetsuge.

Dette kursus er for de forældre, som ønsker flere glade øjeblikke med deres barn, ønsker at gå på opdagelse i forældrerollen og styrke forståelsen af barnets behov og signaler.

Fars Legestue har åbent hver tirsdag kl. 10.00 - 12.00, Det Røde Hus, Christiansvej 45A, 5700 Svendborg

International mødregruppe - kom og vær med!

I Svendborg kommune samarbejder vi med Mødrerådgivningen . Din sundhedsplejerske kan orientere dig nærmere om tilbuddet.

Sundhedsplejersken vejleder i forhold til smitsomme sygdomme og vaccinationer.

Mange forældre kan opleve at få en reaktion efter en fødsel. Men omkring ti procent af alle nybagte mødre og 7 procent af mænd/partnere udvikler en fødselsdepression.

Sundhedsplejersken vejleder i forhold til smitsomme sygdomme, når det er aktuelt.

Få adgang til sundhedsjournalen via sundhedsvejen.dk 

Når børn er mellem 2 og 3 år, vil de fleste begynde at interessere sig for bleen og dens indhold. Mange børn vil gerne med deres forældre på toilettet, de står og tripper, når de mærker, de skal af med tis eller afføring.

Andre beder om at få ble på, når de skal have afføring, og nogle stiller sig bag døren og besørger i fred og ro. Det er vigtigt, at forældre og andre voksne er opmærksomme på disse signaler.

• 11/2 år: Nogle børn lægger mærke til, at der sker noget i bleen.
• 2-3 år: Er oftest interesseret i og parat til at komme af med bleen.
• 4-5 år: Eventuelt af med natbleen.

Forskellige stadier:

1. Barnet opdager, at bleen er våd eller lugter, og vil gerne have bleen skiftet. Tag barnet ved hånden og skift bleen, mens I snakker om de fornemmelser barnet har i kroppen.
   
   
2. Barnet bliver opmærksom på, NÅR det tisser eller har afføring i bleen. Lad barnet gøre sig færdig. Når du bagefter skifter bleen, kan du snakke med dit barn om at sige til. Tilbyd eventuelt barnet at sidde på potte eller toilet.
   
   
3. Barnet bliver opmærksom på fornemmelsen af, at det skal tisse eller have afføring. Hjælp dit barn på toilettet med det samme og signaler god tid til at sidde der. Anerkend når det lykkes, og skæld ikke ud, når det ikke lykkes. En god ide i den fase er, at barnet har almindelige underbukser med elastik på, som er hurtige og nemme at få af.

Vis tillid til at barnet kan klare sig uden ble. Det er ikke godt at skifte mellem perioder med og uden ble i dagtimerne i denne periode, da det kan forvirre barnet!

Fortsæt med ble om natten, så længe der er behov. Barnet kan godt forstå, at der er forskel på dag og nat.

Tidshorisont

Oftest får barnet først kontrol over blæren og derefter tarmen. 
De fleste børn bliver renlige om dagen i løbet af tre uger til et par måneder, dog med uheld indimellem.

Nogle børn bliver renlige dag og nat på en gang. Om natten skal barnet dog holde sig tør i 10-12 timer, og derfor er mange børn 4-5 år gamle, før de er helt renlige.

6-10 % af alle 7 årige tisser i sengen om natten. Det svarer til 1-2 børn i hver 0. klasse. Dette kan drøftes med sundhedsplejersken.

Gode måder at støtte barnet på:

Undlad at spørge barnet for ofte, om det skal på toilettet. Børn har almindeligvis et fast tidspunkt at have afføring på. Lad dette være udgangspunktet for træningen og husk at have tålmodighed!
Børn skal lære deres krop at kende, blandt andet blærens og tarmens signaler.
For ivrig pottetræning kan give problemer. Undlad at skælde ud over uheld og ros barnet diskret, når der er resultat.

Overdreven ros kan skabe store forventninger hos barnet.

Inddrag gerne dagplejen eller dagtilbuddet, når barnet skal hjælpes til at blive renlig, idet det kræver tid og tålmodighed.

Nogle børn kan være bange for at falde ned i toilettet, og en del børn bliver lidt kede af, når “mesterværket” skylles ud.

Barnet skal sidde godt. Brug en skammel under fødderne og eventuelt et barnetoilet sæde.

Nysgerrighed

Børn kan finde på at lege med tis og afføring. De opfatter det som en del af dem selv. Undgå at vise afsky, hvis dette sker, men forklar dem, at disse ting hører til i toilettet.

I er velkomne til at kontakte sundhedsplejen:

Tips og tricks:

Husk: Børn kan ikke tvinges til at tisse eller have afføring.

1. Snak med barnet om, hvad det vil sige at bruge potte eller toilet.
   Giv barnet tryghed og ro til at klare situationen.

2. Lad ikke barnet sidde med en skærm under toiletbesøg – det fjerner fokus fra det det der skal ske!

3. Undgå magtkampe. Barnet er i selvstændighedsalderen, og hvis barnet holder på afføringen, kan det give forstoppelse.

4. Hav tålmodighed! Hvis barnet ikke vil samarbejde, så hold pause i en periode. Barnet er måske ikke klar.

5. Ændringer i familien for eksempel flytning, at blive storesøster eller storebror kan give tilbagefald.

6. Lad barnet gå med dig eller større søskende på toilettet, så de kan se, hvad der sker. 
   
   
7. Mind barnet om toiletbesøg for eksempel inden I skal på legepladsen eller ud at handle - men giv også barnet mulighed for at mærke efter, om det har behov for at komme på toilettet.

8. Det er nemmere at smide bleen om sommeren end om vinteren.
   
   
9. Lær dit barn at vaske hænder efter hvert toiletbesøg.

0-4 måneder (6 måneder):

Udvikling: Barnet kan søge, sutte og synke

Drikkelse: Bryst og flaske

Mad: Modermælk eller modermælkserstatning

4-6 måneder:

Udvikling: Barnet kan føre tungen bagud. Barnet er parat til at spise fast føde, når det kan holde hovedet, ser nysgerrigt på maden og åbner munden for skeen. Det viser mæthed ved at dreje hovedet væk eller lukke munden for skeen.

Drikkelse: Bryst og/eller flaske. Evt. vand af kop.

Mad: Modermælk eller modermælkserstatning er stadig den vigtigste mad for barnet. Barnet kan evt. tilbydes 1-2 måltider af cremet grød af eks. majs, boghvede, havre eller hirse - og/eller cremet mos af kartofler og grøntsager. Eks. gulerod, broccoli, blomkål, squash.

6-8 måneder:

Udvikling: Barnet kan kortvarigt sidde i højskol ved måltiderne. Barnet øver sig i at bruge tungen og kæberne til at tygge maden. Maden skal nu gøres mere grov/fast i konsistensen. Banet er glad for at spise sammen med familien. Lad gerne barnet spise med fingrene - I kan supplere med skeen. Lad aldrig barnet sidde alene med maden.

Drikkelse: Modermæl og modermælkserstatning + vand af kop.

Mad: 3-4 måltider. Grød af alle kornsorter. Alle typer grøntsager. Kød, fisk og fjerkræ dagligt. Æg, bønner, linser, pasta, ris en gang imellem Husk fedtstof i maden.

8-12 måneder

Udvikling: Barnet spiser med fingrene og kan begynde at øve sig med gaflen. Drikker af kop. Læg gerne de forskellige madvarer adskilt på tallerkenen og lad barnet vælge. Vigtigt med variation, så barnet får mange forskellige smagsoplevelser - det kan forebygge kræsenhed.

Drikkelse: Modermælk eller modermælkserstatning + vand af kop. Barnet afvænnes flasken ved 1-årsalderen.

Mad: 5-6 daglige måltider. Kan spise familiens mad, så længe det er blødt og skåret i små stykker.

Under 9 måneder:

Modermælk og/eller modermælkserstatning. Det anbefales at den samlede mængde ikke overstiger 1000 ml. pr. dag, idet barnet ellers får mere protein, end det har behov for. For meget
protein i barndommen, kan give overvægt senere i livet.

9-12 måneder:

Fra barnet er 9 måneder, kan det også begynde at få små
mængder yoghurt eller A38 som en del af en varieret kost, maks. ½
dl og op til 1 dl ved 1-års-alderen. Yoghurt og A38 tæller med i den
samlede mælkemængde.

1-2 år:

Letmælk og surmælksprodukter af letmælkstypen. Den samlede
mængde udgør ca. 3½ dl. Dagligt.

2-5 år:

Skummet-, mini eller kærnemælk samt fedtfattige surmælksprodukter. Fra barnet er 2 år må de få ymer, ylette, kvark, skyr o. lign. Den samlede mængde inkl. mælkeprodukter udgør 250 ml. dagligt.

Hele barndommen:

• Salt - undgå aktiv saltning af maden. Barnet kan dog godt spise grøntsager der er kogt i en smule salt.

•  Sukker, slik, is, kiks og kage: Det kan optage plads for rigtig mad og give huller i tænderne.

• Mad på pose og tubemad: Bør anses som snack pga. det høje indhold af sukker (op til 85-90 % sukker). Servér på en ske, lad ikke barnet suge maden i sig. Bør kun udgøre lille del af barnets kost.

• Færdiglavet mad: Færdigkøbt grød og mos bliver ofte for findelt og barnet har brug for grovere konsistens.

Hele barndommen:

Riskiks og risdrik, pga. indhold af arsen, der kan være kræftfremkaldende.

Havredrik, soyadrik samt mandeldrik, pga. lavt protein-, vitamin- og mineral indhold samt højt kulhydrat indhold.

Under 1 år:

Honning pga. indhold af bakterien Clostridium Botulinum. Kan dog gives i begrænsede mængder efter 1 år.

Under 2 år:

Proteinholdige mælkeprodukter (Skyr, græsk yoghurt, ymer og ylette) idet barnets nyrer ikke er færdigudviklet.

Under 3 år:

Tun, hverken frisk eller på dåse samt rovfisk såsom sværdfisk, gedde og haj pga. højt indhold af kviksølv. Dåsetun kan gives fra 3 år.

Frisk tun anbefales først til børn over 13 år.

Peanuts, nødder, popcorn, hele eller udskårne rå gulerødder pga. risiko for fejlsynkning. Gives tidligst ved 3 år.

• Vær tålmodig. Barnet skal lære madens konsistens, smag og spisemåde.
• Hold øje med barnets signaler: Er barnet sultent? Hvad foretrækker det? Er mængden og tempoet passende?
• Vælg et tidspunkt, hvor barnet er udhvilet – og hvor I selv har tid og overskud.
• Hav barnet på skødet, mens det spiser, så det oplever den tætte kontakt.
• Vis barnet, at du kan lide maden. Spis gerne selv samtidig med barnet.
• Sørg for at maden ikke er for varm.
• Giv barnet mad med forskellig smag, udseende og konsistens.

Slik, is, saftevand og sodavand indeholder meget sukker og ingen næringsstoffer.
Også juice og færdiglavede smoothies indeholder meget sukker. Det er helt unødvendigt at give
til små børn. Der skal ikke så mange sukkerholdige ting til, før de optager pladsen for rigtigt mad.

For mange søde sager nedsætter muligheden for at få nok vitaminer, mineraler og andre stoffer,
som findes i maden. Sukkerholdige fødevarer og drikke øger desuden risikoen for overvægt.

Kilde: Sundhedsstyrelsen og Fødevarestyrelsen

Fødevarestyrelsen sidestiller anvendelsen af smoothies, der hovedsageligt består af frugt/
frugtpuré, med anvendelsen af juice og saft. På side 89 - 90 i ”Mad til små - fra mælk til
familiens mad” anbefales det, at vente så længe som muligt med at give barnet saft og juice.
Fortyndet saft og juice bør kun gives ved særlige lejligheder, fx når barnet er sygt.
Det gælder også når barnet er 1 - 3 år.

Det skyldes, at der er et højt indhold af sukker i disse produkter, på linje med saft og sodavand.
Produkterne kan derfor let optage pladsen for anden mad, og dermed pladsen for øvrige
næringsstoffer.

Kilde: Sundhedsstyrelsen og Fødevarestyrelsen

Vær opmærksom på, at der findes forskellige typer grød. Der er flere varianter, der har
karakter af at være frugtgrød og ikke grød af cerealier, idet indholdet af cerealier er
meget begrænset. Du kan se, at der er tale om frugtgrød, hvis frugt eller frugtmos står
først i ingredienslisten. Er det tilfældet, har grøden mere karakter af at være en frugtgrød,
som ikke kan udgøre et måltid i sig selv.

Disse produkter kan derimod bruges som lidt topping på en grød, hvor hovedbestanddelen
består af cerealier, som eks. Havregrød.

Kilde: Sundhedsstyrelsen og Fødevarestyrelsen

Ønsker du flere glade øjeblikke med dit barn?

Kurset er for jer, som ønsker at:

• Blive klogere på jer selv og jeres barn

• Styrke forståelsen af jeres barns behov og signaler

• Gå på opdagelse i forældrerollen.

På kurset lærer I, hvordan I giver jeres barn:

• Tryghed, så barnet kan stå stærkere, når det
møder livets udfordringer

• Flere glade øjeblikke med jer

• Et godt samspil med jer

Alle forældre ønsker at give deres børn tryghed, men alle vil opleve, at forældrerollen samtidig er meget udfordrende.

Tryghedscirklen ønsker med udgangspunkt i den nyeste tilknytningspsykologiske teori og
forskning, at give forældrene et “vejkort” til at forstå barnets behov og signaler samt metoder
til, hvordan man som forælder kan forsøge at imødekomme behovene.

Vi ønsker ikke at bruge Tryghedscirklen til at tilstræbe, at man gør det perfekt som forælder
- men til at man gør det godt nok. 

Tryghedscirklen giver dig mulighed for at være en endnu bedre forælder for dit barn.
Kurset er bygget op omkring små film, oplæg og samtale.
I gruppen bestemmer man selv, hvor meget man vil dele af sine erfaringer.

Tilmelding

Gravide og forældre til 0 - 3 årige:
Sundhedsplejen
Tlf: 6 223 40 70
Mail: sundhedsplejen@svendborg.dk

Forældre til 3 - 6 årige:
Gennem jeres barns dagtilbud eller via
PPR svendborg
Tlf: 62 23 45 45
Mail: ppr@svendborg.dk

Målgruppen

Forældre, der ønsker at styrke tilknytningen mellem forældre og barn.
Hvad indebærer det at deltage?
Forløbet varer 8 uger, og er af ca. 2 timers varighed pr. gang.
Det er gratis at deltage, men der forventes stabilt fremmøde.

Har du spørgsmål ?
For forældre til 0 - 3 årige (og gravide)
Kontakt: Sundhedsplejerske Louise Knudsen
Tlf.: 21 37 83 70

For forældre til 3 - 6 årige
Kontakt: PPR-Psykolog Louise Junge
eller PPR-psykolog Karina Højlund Hansen
Tlf. 62 23 45 45

circleofsecurity.net

Over halvdelen af alle nybagte mødre føler sig få dage efter fødslen triste og urolige eller ligefrem angste. Denne følelse kan vare ved den 1. måneds tid. Dette er helt normalt bl.a. på grund af hormonelle ændringer, og fordi det er en stor følelsesmæssig oplevelse at få et barn. Undersøgelser viser, at ca. 10 procent af alle fødende kvinder får en efterfødselsreaktion. Ofte lider de i stilhed og får ingen hjælp. Det kan være svært for barnefaderen at forstå, hvad der sker med barnets mor. Derfor er det vigtigt, at begge får hjælp og information.

Efterfødselsreaktion kan også ramme fædre.

Som vordende eller nybagt far kan du have fysiske og psykiske symptomer, som er specielle i forhold til, hvad du plejer at opleve. Det kan være hovedpine, aggressivitet, rastløshed, smerter, angst, nervøsitet eller mindre lyst til sex. Du kan opleve tab af selvtillid i forbindelse med faderskab og du kan have modsatrettede følelser i forhold til faderskabet. Mange fædre oplever en form for jalousi og at være tilsidesat. Angsten for at blive latterliggjort og vanskelighed ved at sætte ord på følelserne kan være hindringer for at mænd åbner sig.

Symptomer på en efterfødselsreaktion kan vise sig under graviditeten. Andre får symptomer lige efter fødslen og andre først flere måneder efter fødslen.

En efterfødselsreaktion kan have mange forskellige symptomer. Det kan for eksempel være, at man:

• føler sig nedtrykt og trist, har let til tårer
• mangler lyst og interesse for sine omgivelser
• har mindre energi og er meget træt
• har problemer med at sove
• mister appetitten og taber sig
• har svært ved at koncentrere sig - husker dårligt
• mangler selvtillid
• slås med skyldfølelse og selvbebrejdelser
• er bange for ikke at være god nok som mor
• er bange for at være alene eller for at gå ud
• er bange for at skade barnet
• har tanker om selvmord

Det er ikke muligt at finde en konkret grund til efterfødselsreaktionen.

Forklaringen kan for eksempel ligge i

• arvelige forhold
• hormonelle forhold
• psykologiske forhold
• sociale forhold

• vanskeligheder i parforhold
• et dårligt forhold til ens egen mor
• at mor og barn bliver adskilt, for eksempel hvis barnet er indlagt
• en voldsom fødsel

Tal med din sundhedsplejersken eller lægen.
De kan fortælle, hvilken hjælp der kan fås

• tal med din familie, dine venner, dem du har tillid til
• lad faderen passe barnet mest muligt
• prøv at få nogen til at hjælpe dig med husarbejdet
• gå en tur med barnevognen hver dag
• kom i din mødregruppe

Sundhedsplejersken vil altid gerne hjælpe.
Hun vil bl.a. 8 uger efter fødslen tilbyde dig at udfylde et spørgeskema, som viser noget om, hvordan du har det psykisk efter din fødsel. Du udfylder spørgeskemaet, imens sundhedsplejersken er på besøg. Sammen kan I tale om, hvilken hjælp du evt. har brug for.
Ved dette besøg er det hensigtsmæssigt, hvis begge forældre er hjemme.

En efterfødselsreaktion går over.
Det er forskelligt, hvor længe det varer
Dette afhænger af hvor svær efterfødselsreaktionen er,
og hvilken hjælp man får.

Du kan kontakte:
• Din egen sundhedsplejerske
• Din egen praktiserende læge
• Sundhedstjenestens sekretær 63 23 40 70
• Mødrerådgivning M/K, Korsgade 16, 1. sal, 5700 Svendborg. Tlf.: 62 22 15 63

Læs mere på:
www.netdoktor.dk
www.videbech.dk/pnfdep
www.gaia-instituttet.dk
www.sundmand.dk

I er de vigtigste voksne i jeres barns liv. Derfor betyder det meget, at I er trygge ved barnets opstart i dagtilbud. For mange forældre vil det derfor være godt at kende lidt til det sted, hvor barnet skal starte. I kan kontakte stedet og aftale besøg inden opstart, så I kender omgivelserne og har hilst på de voksne, som skal tage vare på jeres barn.

I viser barnet vejen

• Vær tro mod den beslutning I har taget for jeres barn om, at det skal starte i dagtilbud. Så ved barnet, at det er en god beslutning for jer alle.
• Jeres tillid og glæde ved dagtilbuddet smitter af på barnets følelse af tryghed.

I dagtilbuddet vil barnet lære meget nyt. Motorisk stimulation og sansestimulation, både i form af planlagte aktiviteter og tid til leg vil styrke barnets udvikling. Dette vil bl.a. ske gennem socialt samvær med andre børn og voksne. Derfor er dagtilbuddet et supplement til det, I lærer barnet hjemme.

Hjælp barnet til en god start

Konkret kan I hjælpe barnet ved:

• At barnet har været sammen med andre voksne end jer forældre. Vis barnet, at det kan være tryg sammen med andre end jer, ved at lade andre personer, I er trygge ved og kender, lege med barnet, hjælpe barnet eller lade dem passe barnet.
  
  
• Sove middagslur: Mange børn har brug for middagslur, når de starter i dagtilbud. Derfor vil det være hensigtsmæssigt, at I har lært barnet at falde i søvn til middagslur uden at køre tur i barnevognen. Det kan være svært for barnet at falde i søvn i dagtilbuddet, hvis det er vant til at blive vugget i søvn i jeres arme eller kørt i barnevognen.
  
  
• Hav noget kendt med hjemme fra: Det kan være en stor hjælp for barnet, hvis I har vænnet barnet til at blive trøstet f.eks. med en sut, en klud eller en bamse. En klud kan f.eks. sagtens være en t-shirt, som en af jer har brugt (og ikke vasket), så dufter den dejligt og trygt af jer.
  
  
• Amning: Hvis jeres barn bliver ammet, er det godt at være opmærksom på, at barnet skal trappes ned i de timer, det kommer til at skulle være i dagtilbuddet. Det kan være svært for jeres barn at forstå, at det ikke kan ammes i dagtilbuddet f.eks. inden en lur.

• Spisning: Jeres barn vil have brug for flere måltider i løbet af dagen i dagtilbuddet, derfor vil det være hensigtsmæssigt, at barnet har prøvet at blive madet af andre voksne end jer, eller er begyndt at spise selv og drikke af kop, afhængigt at barnets alder.

• Øv barnet i at sige goddag og farvel. Når du skal gå, så vær tydelig og sig farvel og vink, og fortæl barnet, at du kommer igen. På den måde kan I øve at sige farvel derhjemme. De samme farvelritualer kan I bruge i dagtilbuddet.

• Fortæl altid dit barn når du går og at du kommer tilbage. Barnet må ikke få fornemmelsen af, at du uden varsel kan forsvinde.

En god start

• Afsæt tid til en fleksibel opstartsperiode, hvis I har mulighed for det. Så får barnet tid til at vænne sig til dagtilbuddet. Det kan være godt, at en af jer forældre er med de første dage og at barnets tid i pasning trappes langsomt op over 1-2 uger. Det giver barnet mulighed for at vænne sig til alt det nye.

• Når opstartsperioden er slut, så fortsæt med at gøre pasningen kort, hvis muligt.

• Tal med personalet om barnets dag, og hvordan barnet har det i løbet af dagen.
  
  
• Det kan være hårdt for jer og jeres barn, hvis I oplever, at barnet græder, når I skal gå. Det er ikke ualmindeligt og helt ok. Find en løsning sammen med personalet i pasningen, så skal det nok løse sig.
  
  
• Barnet er træt efter de mange indtryk. Derfor kan barnet have brug for mere opmærksomhed og nærvær fra jer for at finde ro i den nye hverdag.
  
  
• Tilbyd jeres nærvær i form af fysisk kontakt og mental tilstedeværelse, når barnet viser tegn på, at det har brug for det.
  
  
• Bevar de rutiner I har i familien, som barnet kender f.eks. omkring sengetid.
  
  
• Vær tålmodig med barnet. Det kan tage tid at vænne sig til den nye hverdag. Det er jer, der skal vise barnet, at det nok skal gå godt.

Rigtig god fornøjelse

Har du brug for mere vejledning, så husk du kan altid tale med de ansatte i dagtilbud eller din sundhedsplejerske.

Sundhedsplejen Egensevej 8 5700 Svendborg Tlf: 62 23 40 70 Mail: sundhedsplejen@svendborg.dk

Dagtilbudsområdet: Dagplejen Dagtilbudsleder Hanne Ebbesen Tlf: 62 23 46 23

Overvægt og undervægt kan have fysiske, psykiske og sociale konsekvenser for børn og unge. I klinikken får I hjælp, støtte og vejledning til at håndtere barnets vækstudfordring og få en sundere livsstil.

Hvem kan deltage?

Familier med børn som vejer mere eller mindre end det, Sundhedsstyrelsen anbefaler. Det er VIGTIGT, at hele familien er indstillet på at ændre vaner. Mindst en forælder skal deltage i hver konsultation. Tilbuddet er også til familier, hvor barnet står på venteliste til julemærkehjem, eller som er kommet hjem fra et ophold på julemærkehjemmet.

Sådan foregår det

I vil blive indkaldt til en indledende samtale.

Her vil der blive lagt en individuel plan for jeres familie, som på sigt vil hjælpe jer med at barnet opnår en sundere vægt og bedre trivsel.

Henvisning til forløbet

Børn under skolealderen:
Kan ske gennem jeres sundhedsplejerske eller egen læge samt til sundhedsplejens sekretær på tlf. 62 23 40 70 eller mail til sundhedsplejen@svendborg.dk

Skolebørn:
Kan ske gennem sundhedsplejersken på barnets skole eller egen læge. Ved spørgsmål kontakt sundhedsplejens sekretær på tlf. 62 23 40 70 eller mail til sundhedsplejen@svendborg.dk

Tid og sted

Sundhedsplejens Hus
Egensevej 8
5700 Svendborg
Venligst meld afbud til vækstklinikken
på tlf.: 62 23 40 70

*) BARNET ER RASK, når det på sædvanlig måde kan opholde sig i institutionen. Det vil sige, at barnet kan deltage i de aktiviteter, det plejer, uden at kræve særlig pasning.

Der er kun sjældent grund til at give et barn smertestillende medicin, og man bør forinden have drøftet dette med egen læge.  Vær opmærksom på, at smertestillende medicin virker febernedsættende og kan sløre alvorlige sygdomssymptomer.

**) Der kan være særlige forholdsregler ved specifikke vira og bakterier. Følg lægens anvisning.

God hygiejne forebygger smitte!

• Vask hænder
• Host og nys i ærmet
• Luft ud

Kilde og yderligere information:
Smitsomme sygdomme hos børn og unge. Vejledning om forebyggelse i daginstitutioner, skoler m.v 

Sundhedsstyrelsen (findes på www.sst.dk)