
Skolebørn
Sundhedsplejersken på dit barns skole følger dit barns sundhed og trivsel gennem hele skoleforløbet
SUNDHEDSPLEJENS TILBUD TIL SKOLEBØRN
Der er sundhedsplejerske tilknyttet alle skoler i Svendborg Kommune. Sundhedsplejerskens opgaver er at:
- Opspore sygdom og/eller fejludvikling
- Forebygge sygdom og fremme sundhed
- Oplyse og vejlede børn og forældre med henblik på, at fremme børnenes fysiske og psykiske sundhed og trivsel.
Forældre kan orientere sig i deres barns journal på Sundhedsvejen.
Sundhedsplejersken indhenter samtykke til at barnet må deltage i sundhedsplejens generelle tilbud gældende for hele skoleforløbet.
Dette samtykke gives på: BØRNE UNGE LIV
Sundhedsplejen tilbyder:
- 0. klasse, Indskolingsundersøgelse, individuel undersøgelse og samtale
- 1. klasse, Screening af vækst samt opfølgning fra 0. klasses undersøgelse
- 3. klasse, Screening af vækst
- 5. klasse, Sundhedspædagogisk aktivitet f.eks. pubertetsundervisning
- 6. klasse, Sundhedspædagogisk aktivitet + Individuel undersøgelse
- 8. eller 9. klasse, Udskolingsundersøgelse. Individuel undersøgelse og samtale.
For elever med særlige behov tilrettelægges en særlig indsats i samarbejde mellem forældre, sundhedsplejerske og lærere.
Forældre, elever, lærere og øvrige samarbejdspartnere er altid meget velkomne til at rette henvendelse til sundhedsplejersken om sundhedsrelaterede problemstillinger.
Yderligere tilbud
-
Tisser dit barn i sengen om natten?
-
Har dit barn problemer med ufrivillig afføring?
-
Kommer dit barn ikke på toilettet i tide eller har de ofte uheld i sine bukser?
Hvis I har udfordringer med ovenstående og har brug for råd eller vejledning, er I meget velkomne til at kontakte sundhedsplejen.
Vær dog opmærksom på, at mange børn først bliver renlige om natten ved 5-års alderen og at ca. 10% stadig tisser i sengen, når de er 7 år gamle.
Link til Sundhedsstyrelsens materiale
Sundhedsplejersken vejleder i forhold til smitsomme sygdomme og vaccinationer.
Der vejledes efter Sundhedsstyrelsens anbefalinger.
Smitsomme sygdomme:
Ved spørgsmål kontakt Sundhedsplejeren.
Børnevaccinationsprogrammet:
http://sst.dk/da/Viden/Vaccination/Vaccination-af-boern/Boernevaccinationsprogrammet
Sund Sex Skolen i Svendborg tilbyder undervisning af unge fra 7-10 kl.
Undervisning foregår på Svendborg ungdomsskole af specialuddannede sundhedsplejersker, hvor der undervises i seksuel sundhed. Undervisningen er gratis.
Der kan findes yderligere oplysninger og information for unge og deres forældre på eks.:
For børn og unge med over- eller undervægt
Overvægt og undervægt kan have fysisk, psykisk og sociale konsekvenser for børn og unge.
I klinikken får I hjælp, støtte og vejledning til at håndtere barnets vækstudfordring og få en sundere livsstil.
Hvem kan deltage?
Familier med børn som vejer mere eller mindre end det Sundhedsstyrelsen anbefaler.
Det er VIGTIGT, at hele familien er indstillet på at ændre vaner. Mindst en forældre skal deltage i hver konsultation.
Tilbuddet er også til familier, hvor barnet står på venteliste til julemærkehjem, eller som er kommet hjem fra et ophold på julemærkehjemmet.
Sådan foregår det:
I vil blive indkaldt til en indledende samtale.
Her vil der blive lagt en individuel plan for jeres familie, som på sigt vil hjælpe jer med at barnet opnår en sundere vægt og bedre trivsel.
Henvisning til forløbet:
Børn under skolealderen:
Kan ske gennem jeres sundhedsplejerske eller egen læge samt til sundhedsplejens sekretær på telefon 6223 4070 eller mail til sundhedsplejen@svendborg.dk.
Skolebørn:
Kan ske gennem sundhedsplejersken på barnets skole eller egen læge.
Ved spørgsmål kontakt sundhedsplejens sekretær på telefon 6223 4070 eller mail til sundhedsplejen@svendborg.dk.
Tid og sted:
Klinikkens adresse er: Sundhedsplejens Hus, Egensevej 8, 5700 Svendborg.
Konsultationerne vil foregår mellem kl. 8.00 - 15.00.
Sundhedsplejersken kan være behjælpelig med ansøgning til ophold på julemærkehjem, og vi samarbejder med Julemærkehjemmet i Skælskør.
Link til ansøgning: https://www.julemaerket.dk/753/ansog
Brochurer:
Vækstklinik Svendborg
- for børn og unge med over- eller undervægt
Overvægt og undervægt kan have fysiske, psykiske og sociale konsekvenser for børn og unge. I klinikken får I hjælp, støtte og vejledning til at håndtere barnets vækstudfordring og få en sundere livsstil.
Hvem kan deltage?
Familier med børn som vejer mere eller mindre end det, Sundhedsstyrelsen anbefaler. Det er VIGTIGT, at hele familien er indstillet på at ændre vaner. Mindst en forælder skal deltage i hver konsultation. Tilbuddet er også til familier, hvor barnet står på venteliste til julemærkehjem, eller som er kommet hjem fra et ophold på julemærkehjemmet.
Sådan foregår det
I vil blive indkaldt til en indledende samtale.
Her vil der blive lagt en individuel plan for jeres familie, som på sigt vil hjælpe jer med at barnet opnår en sundere vægt og bedre trivsel.
Henvisning til forløbet
Børn under skolealderen:
Kan ske gennem jeres sundhedsplejerske eller egen læge samt til sundhedsplejens sekretær på tlf. 62 23 40 70 eller mail til sundhedsplejen@svendborg.dk
Skolebørn:
Kan ske gennem sundhedsplejersken på barnets skole eller egen læge. Ved spørgsmål kontakt sundhedsplejens sekretær på tlf. 62 23 40 70 eller mail til sundhedsplejen@svendborg.dk
Tid og sted
Sundhedsplejens Hus
Egensevej 8
5700 Svendborg
Venligst meld afbud til vækstklinikken
på tlf.: 62 23 40 70
6-10 % af alle 7-årige tisser i sengen om natten, og det er ikke noget de selv kan gøre for! Det er en myte, at ufrivillig natlig vandladning skyldes psykiske problemer hos barnet.
Forskning blandt børn der tisser i sengen om natten viser, at aktiv behandling skal startes tidligt (6 år), da det betyder færre år med risiko for lavt selvværd.
Der kan være forskellige årsager til, at et barn tisser i sengen om natten:
- Barnet producerer ikke nok af det hormon, der begrænser urinmængden om natten. Disse børn kan bedst hjælpes med tilskud af det manglende hormon i form af Minirin smeltetablet.
- Barnets blære rummer for lidt i forhold til alderen. Det vil sige, at den mængde urin, der dannes i løbet af natten, ikke kan rummes i blæren. Disse børn hjælpes bedst med et ringeapparat, der lærer dem at vågne, når de skal tisse. Blæren trænes hermed til at rumme mere.
- Forskning viser, at cirka 1/3 af de børn, der tisser i sengen om natten, gør det, fordi de har en mere aktiv blære end deres jævnaldrende. Selvom urinmængden nedsættes under søvnen, har deres blære brug for at blive tømt.
- Der kan desuden være tale om en kombination af de forskellige årsager.
Gode råd, hvis dit barn tisser i sengen
Gode drikkevaner
- Fra 7 års alderen skal man drikke omkring 1 - 1½ liter i døgnet. 2/3 af væsken skal indtages inden klokken 16.
- Giv barnet en flaske vand med i skole.
- Vær opmærksom på at f.eks. suppe, frugt og koldskål indeholder meget væske og derfor ikke er godt sidst på dagen.
- Undersøgelser viser, at børn der normalt er tørre om natten, kommer til at tisse i sengen, hvis de drikker meget inden sovetid.
Gode tissevaner
- Optræning af blæren til at rumme mere skal ske i dagtimerne. Blæren skal kunne rumme 30 ml x alderen + 30, dog max 500 ml.
- Gå regelmæssigt på toilettet ca. hver 3.-4. time. 4 -7 vandladninger i døgnet er naturligt. Børn skal lære blærens signaler at kende. Derfor skal barnet ikke sendes på toilettet for ofte.
- Både drenge og piger skal sidde ned og tisse for at tømme blæren bedst.
- Barnet skal sidde godt – brug evt. en skammel Forstoppelse kan give anledning til natlig vandladning eller ufrivillig vandladning om dagen. Derfor er det vigtigt at forebygge eller afhjælpe forstoppelse.
Et vandladningsskema
bruges til at afdække årsagen til, at dit barn tisser i sengen om natten. Skemaet giver et tydeligt – og ofte overraskende – billede af barnets vaner.
For at kunne foreslå den rigtige behandling, er det vigtigt, at I udfylder skemaet så omhyggeligt som muligt.
- Barnet skal sove med ble i undersøgelsesperioden
- Bleen vejes på en køkkenvægt før og efter brug
- Målebæger udleveres af sundhedsplejersken
- Se i øvrigt instruktionen i væske-vandladingsskemaet
Behandlingsmuligheder
Et ringeapparat
- Den typiske behandlingstid vil være et par måneder, og det kræver stor motivation hos både barn og forældre.
- Det er ikke relevant at starte behandling med ringeapparat før 7- års alderen. Barnet er ikke modent til at indgå i behandlingen, og der er stadig en stor del af børnene, som bliver tørre spontant.
- Der må max. være to alarmer pr. nat efter de første par nætter.
- For at barnet regnes for tørt, skal der være 21 tørre nætter i træk. En nat regnes for tør, hvis der ikke er alarm, eller hvis barnet selv står op og tisser.
- Ringeapparat kan lånes i sundhedsplejen og opfølgning aftales med sundhedsplejersken.
Minirin
- Minirin smeltetabletter skal lægeordineres, og når den optimale dosis er fundet, fortsættes på denne dosis i 3 måneder. Herefter holdes en uges pause for at vurdere, om behandlingen fortsat er nødvendig.
Yderligere information:
Vær opmærksom på at natlig vandladning også hedder enuresis nocturna, og ufrivillig vandladning er det samme som inkontinens.
www.nattetisseri.dk (Herfra kan væske- og vandladningsskemaer downloades)
Center for børneinkontinens, Skejby Sygehus (Åben tlf. linje med rådgivning, hjælp og vejledning. Tlf. 86 78 41 21 mandag-onsdag kl. 15-17)
Børneinkontinensklinikken, Slagelse Sygehus (Tlf. linje hvor du kan henvende dig uden henvisning Tlf. 58 55 34 00 kl. 8 - 15)
Sundhedsplejersken på dit barns skole eller Sundhedsplejen i Svendborg Tlf. 62 23 40 70
Det udfyldte skema sendes til:
Sundhedsplejen Egensevej 8 5700 Svendborg Mail: sundhedsplejen@svendborg.dk
|
Sygdom |
Inkubationstid |
Smitter fra |
Smitter til |
Møde i institution |
Særlige forhold |
|
Bakteriel halsbetændelse |
1-3 døgn |
Barnet er smittet |
Der er givet penicillin i 2 dage |
Efter 2 dages penicillinbehandling, såfremt barnet er rask* og feberfri |
|
|
Børneorm |
2-6 uger |
2 uger efter smitte |
Behandling er iværksat |
Ingen begrænsninger |
|
|
Børnesår** |
Få dage |
Sårene begynder at væske |
Sårene er tørret ind og skorperne faldet af |
Når sårene er ophelede, dvs. tørre, og skorperne er faldet af |
Skolebørn må møde, hvis sårene kan tildækkes, og barnet er bevidst om god håndhygiejne |
|
Diarré og opkastning** |
Oftest et par dage |
Diarréens udbrud |
Afføringen er normaliseret |
Når barnet er rask* og afføringen er normal |
|
|
Fnat (Scabies) |
Kløe hos ikke tidligere smittet efter 3-6 uger. Kløe hos tidligere smittet efter få dage |
Kort efter smittetidspunktet |
Behandling er iværksat |
Efter behandling er iværksat. Hvis man er smittet, skal behandlingen gentages efter 7 dage. |
Man skal være opmærksom på kløe og udslæt hos børnene i 3 – 6 uger efter sidste tilfælde. Efterkløe kan forsætte i 3 uger efter endt behandling. Følg anvisninger i forhold til tøjvask og hygiejne |
|
Forkølelse og virus halsbetændelse** |
1-7 dage |
1 døgn inden udbrud |
5 døgn efter udbrud |
Når barnet er rask* |
|
|
Forkølelsessår (herpes) |
2-12 dage |
Dannelse af blærer |
Blærerne er tørret ind |
Ingen begrænsninger, medmindre der er infektion i såret |
Hyppigst smitte fra raske smittebærere |
|
Hand, foot, and mouth disease |
5-7 dage |
Udbrud af sygdommen |
Udbrud er på retur |
Når barnet er rask* |
|
|
Influenza** |
1-4 dage |
1 døgn inden udbrud |
Barnet er rask |
Når barnet er rask* |
|
|
Kighoste |
7-10 dage |
7-10 dage efter barnet er smittet, eller fra forkølelsessymptomerne er begyndt |
6 uger efter de typiske hosteanfald er begyndt |
Når barnet er rask, og ikke længere bliver påvirket af et eventuelt hosteanfald |
Obs uvaccinerede søskende i spædbarnsalderen |
|
Kyssesyge (mononucleose) |
4-7 uger |
Udbrud af sygdommen |
Barnet er rask |
Når barnet er rask* |
|
|
Lus |
|
Smittetidspunkt |
Der ikke findes levende lus |
Når behandling er iværksat. |
Lus er resistente for lægemidler, så kæmning anbefales. Se link: https://www.apoteket.dk/sundhed/haar/ saadan-behandler-du-lus |
|
Lussingesyge (parvovirusinfektion, erythema infectiosum) |
Ca. 2 uger |
En uge før udslættets udbrud |
Udslættet er brudt ud |
Når barnet er rask* |
Risiko for fostret ved smitte i graviditeten, hvis den gravide ikke har haft lussingesyge |
|
Mellemørebetændelse med øreflåd |
Komplikation til luftvejsinfektion |
Kun i sjældnere tilfælde indeholder flåddet bakterier, der kan smitte andre |
|
Afhænger af eventuel smitterisiko. I øvrigt når barnet er rask* |
|
|
Skoldkopper |
2-3 uger |
3-7 døgn før frembrud af udslæt |
5 dage efter udslættets frembrud, eller indtil der ikke er fremkommet nye blærer i 2 dage, og blærerne er tørret ind |
Når skorperne er tørret ind, er smittefaren overstået. Når barnet er rask* |
|
|
Skovflåtoverført borreliainfektion |
3-30 dage |
Kun smitte ved bid af skovflåt |
Smitter ikke mellem mennesker |
Når barnet er rask* |
Fjernes flåten i løbet af det første døgn, er der minimal risiko for smitte |
|
Svampe- infektioner |
Uger - måneder |
Udbrud af udslæt |
Behandling iværksat |
Ingen begrænsninger |
Smitte fra raske smittebærere |
|
Tredagesfeber |
1-2 uger |
Ukendt |
Ukendt |
Når barnet er rask* |
|
|
Vandvorter |
1 uge - 6 måneder |
Udbrud |
Behandling iværksat |
Ingen begrænsninger. |
|
|
Vorter |
2-3 måneder |
Udbrud |
Behandling iværksat |
Ingen begrænsninger. Fodvorter tilrådes dog tildækket eller behandlet lokalt |
|
|
Øjenbetændelse Der skelnes mellem mild og svær øjenbetændelse. |
1-3 døgn |
Mild øjenbetændelse: let rødme, tåreflåd, pusdannelse i øjenkrogen – tilstopning af tårekanal, og almentilstanden er ikke påvirket. Barnet må komme i institution. Svær øjenbetændelse: øjet driver med pus, der er rødme og hævelse, både i det hvide af øjnene og på det indvendige af øjenlågene, barnet kan være lysskyhed og have tåreflåd, almentilstanden kan være påvirket. Barnet skal ses af læge og må komme i institution efter 2 døgns behandling og symptomerne er forsvundet. |
|||
*) BARNET ER RASK, når det på sædvanlig måde kan opholde sig i institutionen. Det vil sige, at barnet kan deltage i de aktiviteter, det plejer, uden at kræve særlig pasning.
Der er kun sjældent grund til at give et barn smertestillende medicin, og man bør forinden have drøftet dette med egen læge. Vær opmærksom på, at smertestillende medicin virker febernedsættende og kan sløre alvorlige sygdomssymptomer.
**) Der kan være særlige forholdsregler ved specifikke vira og bakterier. Følg lægens anvisning.
God hygiejne forebygger smitte!
- Vask hænder
- Host og nys i ærmet
- Luft ud
Kilde og yderligere information:
Smitsomme sygdomme hos børn og unge. Vejledning om forebyggelse i daginstitutioner, skoler m.v
Sundhedsstyrelsen (findes på www.sst.dk)
Kontakt Sundhedsplejen
| Mandag | 09:00 - 13:00 |
|---|---|
| Tirsdag | 09:00 - 13:00 |
| Onsdag | 09:00 - 13:00 |
| Torsdag | 09:00 - 13:00 |
| Fredag | 09:00 - 13:00 |
| Lørdag | Lukket |
| Søndag | Lukket |
Send Digital Post, når du skal sende personlige oplysninger om fx helbred, familieforhold eller cpr-nummer.
Telefon
| Mandag | 09:00 - 13:00 |
|---|---|
| Tirsdag | 09:00 - 13:00 |
| Onsdag | 09:00 - 13:00 |
| Torsdag | 09:00 - 13:00 |
| Fredag | 09:00 - 13:00 |
| Lørdag | Lukket |
| Søndag | Lukket |
Fremmøde efter aftale
Skriv sikkert til os
Send Digital Post, når du skal sende personlige oplysninger om fx helbred, familieforhold eller cpr-nummer.
