
Stenstrup
Stenstrup Plejecenter
Stenstrup Plejecenter ligger i gåafstand fra togstationen. Stedet ligger i naturskønne omgivelser og er nyrenoveret i 2009. Plejecentret består af lyse og venlige lejligheder med tilhørende lille terrasse. Til plejecentret er der en stor blomsterhave, hvor der er mulighed for gåture.
På plejecentret er der et aktivitetscenter, som har åbent alle hverdage i tidsrummet kl. 10-15. Borgerne kan frit gøre brug af disse tilbud. Der henvises til aktivitetscentrets præsentationsside.
Læs mere om aktivitetscentret ved at klikke på nedenstående link:
Stenstrup Plejecenter består af:
- To plejeafsnit, Hostrupgård og Hostruphave, med hver 10 plejeboliger.
- To demensafsnit, Hostruplund og Hostrupminde, med hhv. 10 og 8 demensboliger
- En gæsteboligafdeling Hostruphuse med otte lejligheder.
- 12 ældreboliger i tilknytning til plejecentret.
Plejeboligerne består af stue og soveværelse adskilt af skydedøre. Fra stuen er der adgang til en lille terrasse. Derudover et handicapvenligt badeværelse samt et lille tekøkken med køleskab og håndvask. I hver afdeling er der fælles til alle borgere: køkken, opholdsstue og adgang til stor fælles terrasse.
Demensboligerne er indretningsmæssigt stort set identiske med plejeboligerne. Borgerne i disse boliger har ligeledes egen terrasse samt fri adgang til stor aflukket have.
Gæsteboligerne er et rums lejligheder, der er møbleret. Der er stue med fjernsyn, handicapvenligt badeværelse, køkkenfaciliteter og egen terrasse. Der er fælles opholdsstue, køkken og adgang til stor fælles terrasse.
Ældreboliger består af entre, køkken, stue, soveværelse, stort handicapvenligt badeværelse og egen terrasse.
Demensboliger
Boligstørrelse: 73 m2
Husleje: kr. 6.990,94
Indskud: kr. 25.450
pr. 01.01.2024
Husleje: kr. 7.378,06
Ældreboliger
Boligstørrelse: 73 m2
Husleje: kr. 6.804,52
Indskud: kr. 25.450
pr. 01.01.2024
Husleje: 7.181,32
Plejeboliger
Boligstørrelse: 75 m2
Husleje: kr. 6.990,94
Indskud: kr. 25.450
Pr. 01.01.2024
Husleje: 7.378,06
Stenstrup


Når man flytter ind på Stenstrup Plejecenter er det rigtig godt, hvis lejligheden er indrettet med kendte møbler og ting, som har betydning for borgeren.
Borgeren tilbydes en servicepakke, som på nuværende tidspunkt koster 1.250 kr. om måneden. Servicepakken betaler den kolde forplejning, leje af linned og håndklæder, rengøringsmidler, aktiviteter m.v.
Den varme mad leveres fra Det Gode Madhus, hvor borgerne bestemmer, hvad de ønsker at spise. Personalet er behjælpelige med bestilling af dette.
Borgeren underskriver en fuldmagt, så beløbet til servicepakker og den varme mad fra Det Gode Madhus betales via træk i social pension.
Vi er naturligvis meget interesseret i et godt samarbejde med borgeren og pårørende, således at alle kan være med til at skabe de bedste rammer.
På Stenstrup Plejecenter prioriterer vi borgerens hverdagsliv. Vi prioriterer, at borgeren dagligt har mulighed for gåture på arealet ved plejecentret eller gåture til f.eks. indkøb. Vi har desuden duo-cykler og rickshaw-cykler, som benyttes af borgeren med hjælp af en medarbejder.
Der er motionsrum på plejecentret, hvor personalet tilrettelægger fælles aktiviteter tre gange ugentligt.
Vi lægger stor vægt på at holde traditionerne i hævd. Vi gør meget ud af at fejre årets højtider med bl.a. påske- og julefrokoster. Juleaften er der gudstjeneste om formiddagen eller først på eftermiddagen, og om aftenen er der juletræ og sang, og der serveres andesteg, rødkål og risalamande. Til disse arrangementer inviterer vi de pårørende med, som har lyst til at deltage.
I forbindelse med arrangementerne har vi altid musikalsk underholdning. Plejecentret arvede nogle år siden arvede en hel del penge, hvilket var øremærket til underholdning til glæde for borgerne.
Borgerne er med til at vælge mad, der tilberedes i afdelingen og nogle er med til at fremstille dette f.eks. frokost / salat / bagværk. Pårørende er også velkomne til at deltage i dette.
Stenstrup


Kommunen skal i samarbejde med bruger- og pårørenderådet fastsætte vedtægterne for rådets valgperiode, mødestruktur og mødehyppighed samt rådets arbejdsområde og kompetence.
Bruger- og pårørenderådet mødes cirka fire gange om året sammen med sektionsleder eller oftere, hvis der er behov for det.
Der afholdes valg til bruger- og pårørenderåd hvert år i marts måned.
Plejecenteret er underlagt tilsyn af forskellige myndigheder.
Hvert år kommer der uanmeldt tilsyn ved embedslæge, som vurderer om plejecenteret lever op til gældende krav fra Sundhedsstyrelsen.
Hvert år kommer der uanmeldt tilsyn ved Svendborg Kommunes myndighedsafdeling, som vurderer plejecenteret ud fra Sundhedsstyrelsens krav.
Hvert år inviteres borgere og pårørende til et dialogbaseret møde, hvor man kan drøfte forskellige emner, der knytter sig til hvordan borgere og pårørende oplever Stenstrup Plejecenter.
Vi er underlagt krav om hygiejne og forsvarlig omgang med fødevarer, således at det lever op til Fødevarestyrelsens krav og kan således få uanmeldt besøg når som helst at fødevarestyrelsen ønsker at kontrollere det. Der udfærdiges en rapport efterfølgende med en smiley.
Plejecenter Vest
| Mandag | 08:00 - 15:30 |
|---|---|
| Tirsdag | 08:00 - 15:30 |
| Onsdag | 08:00 - 15:30 |
| Torsdag | 08:00 - 15:30 |
| Fredag | 08:00 - 13:30 |
| Lørdag | Lukket |
| Søndag | Lukket |
Send Digital Post når du skal sende personlige oplysning om fx helbred, familieforhold eller cpr.-nummer
Telefon
| Mandag | 08:00 - 15:30 |
|---|---|
| Tirsdag | 08:00 - 15:30 |
| Onsdag | 08:00 - 15:30 |
| Torsdag | 08:00 - 15:30 |
| Fredag | 08:00 - 13:30 |
| Lørdag | Lukket |
| Søndag | Lukket |
Skriv sikkert til os
Send Digital Post når du skal sende personlige oplysning om fx helbred, familieforhold eller cpr.-nummer