
Bryghuset - Svendborg Demensby
Bryghuset - Svendborg Demensby
”Bryghuset – Svendborg Demensby” er et stort velfungerende plejecenter centralt beliggende i Svendborg by med 125 boliger.
Inspireret af demenslandsbyen De Hogeweyk i Holland besluttede Social- og sundhedsudvalget i maj 2015 at etablere en Demensby på et eksisterende plejecenter i Svendborg Kommune.
Svendborg Kommune ønsker at skabe et demensvenligt samfund, som giver mennesker med demens og deres pårørende mulighed for et godt hverdagsliv og deltagelse i samfundslivet.
Der var officiel indvielse af Demensbyen den 21. november 2016.
Åbningstider i aktivitetscenter:
Mandage fra kl. 10-15
Tirsdage fra kl. 10-19
Onsdage fra kl. 10-15
Torsdage fra kl. 10-19
Fredage fra kl. 10-15
Hver 4. søndag er der åbent fra kl. 10-15
Åbningstider i "Butikken"
Mandage til fredage kl. 11-15
Åbningstider i "Velværerum"
Det er efter individuel aftale med den enkelte frisør og fodterapeut.
Rundvisninger
Det er muligt at komme på besøg i Demensbyen.
Al henvendelse om rundvisning, besøg og oplæg skal ske til demensfaglig konsulent Annette Søby på mail: annette.soeby@svendborg.dk
In English
Bryghuset – Svendborg Dementia Town
”Bryghuset – Svendborg Dementia Town” is a large, well-run nursing home with 125 residences in the center of the town Svendborg.
In 2015 Svendborg City Council decided to turn Bryghuset into a dementia town, inspired by the dementia village De Hogeweyk in the Netherlands.
Svendborg City aspires to create a dementia-friendly society, where citizens with dementia and their relatives have opportunities to live a good life and participate in the life of the city.
The official opening of the Dementia Town was November 21, 2016
Opening hours in the Activity Centre
Mondays 10 am – 3 pm
Tuesdays 10 am – 7 pm
Wednesdays 10 am – 3 pm
Thursdays 10 am – 7 pm
Fridays 10 am – 3 pm
Every 4th Sunday the Activity Centre is open 10 am – 3 pm.
Opening hours in the Store
Monday through Friday 10:30 am – 2 pm
Opening hours in the Wellness Room:
By appointment with the individual hairdresser or podiatrist.
Guided tours
It is possible to visit the Dementia Town.
Please contact Annette Søby annette.soeby@svendborg.dk
Bryghuset - Svendborg Demensby er opdelt i to sektioner med hver sin sektionsleder.
Sektionsleder Lene Andersen og sektionsleder Connie M. Andersen.
Bryghuset består af:
- 66 demensboliger fordelt på 8 afdelinger
- 43 ældreboliger
- 7 gæsteboliger
- 9 boliger til yngre personer med psykisk og fysisk funktionsnedsættelse
- Aktivitetscenter
Boligerne på en afdeling
Hver afdeling har sin egen fælles opholdsstue med åbent køkken, samt et fælles vaskerum med vaskemaskine og tørretumbler. Og alle lejlighederne indeholder et mindre tekøkken samt et stort handicapvenligt badeværelse. Antal af lejligheder på en afdeling varierer fra 7 til 10 lejligheder. Nogle lejligheder er et-rums lejligheder og andre to-rums, og lejlighederne varierer i størrelse.
Ældreboliger
Ældreboligerne består af entré, køkken, stue, soveværelse og stort handicapvenligt badeværelse. Der er fælles vaskeri til beboere som bor i ældrebolig. Ældreboligerne ligger med udgang til svalegang mod Bryghusgården.
Gæsteboliger
Gæsteboliger er midlertidige boliger. Det er et-rums boliger der er møbleret. Der er køkkenfaciliteter samt et handicapvenligt badeværelse. Der er udgang fra gæsteboligen til terrasse, som i forårs- og sommermåneder er møbleret med borde og stole. I afdelingen er der fælles køkken, opholdsstue og et bredt gangareal, der indbyder til træning.
Ældreboliger
Boligstørrelse: 65 - 90 m2
Husleje: 5.350 kr. - 6.990 kr.
Indskud: 12.361 - 16.900 kr.
Boliger på en afdeling
Boligstørrelse: 55 - 90 m2
Husleje: 5.110 - 6.831 kr.
Indskud: 11.500 - 16.900 kr.
Bryggerlunden
Boligstørrelse: 55-61 m2
Husleje: 5.119 kr - 5.579 kr.
Indskud: 11.500 -12.600 kr.
Når man flytter ind på Bryghuset - Svendborg Demensby er det rigtig godt, hvis lejligheden er indrettet med de møbler og de ting, som har betydning for beboeren – så vil beboeren nemmere falde til i boligen.
Når en beboer flytter ind, vil vi meget gerne være forberedt på, at vedkommende kommer. Derfor er det vigtigt, datoen er aftalt på forhånd, og helst på en hverdag om formiddagen, såfremt det er muligt, hvor der er flest medarbejdere til stede.
Da boligen er privat lejet, er der naturligvis ingen begrænsninger i forhold til besøg.
Særligt for beboere, der flytter på en afdeling
Borgere, som bor på en afdeling tilbydes en servicepakke, som koster cirka 1.200 kr. pr. måned. Servicepakken betaler den kolde forplejning, leje af linned, rengøringsmidler, aktiviteter m.v.
Den varme mad leveres fra Det Gode Madhus. Personalet er behjælpeligt med bestilling af maden og beboerne er med til at bestemme hvad der bestilles og serveres.
Ved indflytning underskrives en fuldmagt, så beløbet til servicepakke og den varme mad fra ”Det Gode Madhus” automatisk betales via træk i pensionen.
Særligt for beboere, der flytter i en ældrebolig
Beboere der bor i ældrebolig, har mulighed for at købe mad i aktivitetscenteret og bestille fra Det Gode Madhus. Personalet er behjælpeligt med bestilling.
Beboeren kan underskrive en fuldmagt, så beløbet automatisk betales via træk i pensionen.
Demensbyen er en ”by i byen”, med et butiksstrøg med frisør, fodterapeut, kiosk, genbrugsbutik, restaurant og café.
Derudover er der ”herre-værelse”, musikbibliotek, landkøkken, motionsrum og hobbyrum.
Formålet er at give mennesker med demens mulighed for at få størst mulig livskvalitet, at kunne færdes trygt og frit samt leve et normalt hverdagsliv med mange forskellige muligheder og tilbud trods en alvorlig diagnose.
Det kan være at gå til frisør, på restaurantbesøg, handle i butikken, gå til koncert, deltage i træning m.m.
I den indre gård på Bryghuset er der mange gode hyggekroge og opholdsmuligheder, og der er en stor nyanlagt indhegnet have med amfi-scene, overdækket pavilloner, højbede og stisystemer.
En stor park er desuden under udvikling.
Vi lægger stor vægt på at holde traditioner i hævd. Vi gør meget ud af at pynte op til fastelavn, påske og jul. Vi fejrer årets højtider med blandt andet påske- og julefrokoster, sådan som de fleste har kendt til det hele deres liv. Vi holder sommerfest, høstfest, sømandsfest m.m.
Derudover har vi mange andre forskellige tilbud om aktiviteter og grupper året igennem.
• Litteraturklub
• Velvære
• Motionshold
• Ture ud af huset
• Månedlige gudstjenester
• Cykelture på rickshawcykel og duocykel
• Tegnegruppe
• Lykkehjulet
• Spillebuler
• Bryghuskoret
• ”Olsenbanden og Bjørnebanden”
Vi arbejder efter at støtte den enkelte beboer til at få et værdigt liv og en god livskvalitet.
Ud fra ønsker og behov vil personalet tage udgangspunkt i de ting, som man kan, og personalet vil gerne støtte til at bevare færdigheder, der gør, at man kan deltage aktivt i hverdagen på Bryghuset.
Vi prioriterer, at kunne komme udenfor rigtig højt. Derfor er der mulighed for gåture og hvis vejret tillader det, indtages mad og drikke ofte udenfor.
Vi tilrettelægger hvert år flere typer af ture. Eksempler på ture er ud at spise på en restaurant og ture til steder som er kendt af beboerne. Ture planlægges ud fra beboernes ønsker og behov..
Pårørende er også velkomne til at deltage i dette.
Støtteforening
Plejecentret har en støtteforening og her var der 31. maj 2016 stiftende generalforsamling hvor Støtteforening for ”Bryghuset – Svendborg demensby” så dagens lys.
Støtteforeningens formål:
- At være ambassadør for Bryghuset – Svendborg Demensby.
- At være en konstruktiv sparringspartner og initiativtager til projekter og tiltag, der kan medvirke til udviklingen af Bryghuset – Svendborg Demensby. Dette skal foregå i tæt dialog med alle relevante parter, herunder beboere, pårørende, Svendborg Kommune, demensbyens ledelse og medarbejdere samt frivillige.
- At søge og rejse økonomiske midler via fonde og lignende til etablering og udvikling af Bryghuset – Svendborg Demensby. Der kan være tale om midler til anlæg, nyanskaffelser og andre tiltag
Frivillige
Vi søger frivillige, som har overskud og lyst til at engagere sig i livet i Demensbyen og gøre en forskel for beboerne, så alle får gode oplevelser og der bliver skabt nye relationer.
Vi har brug for mange forskellige talenter, da vi har mange slags opgaver og tilbud.
Opgaven kan bestå af at passe ”Butikken”, at være ”værtinde” når der er aftenarrangementer, at hjælpe til i Restaurant ”Humle” eller café ”Madam blå”, passe høns, ordne højbede, gå ture med beboerne, hjælpe ved aktiviteter, at være besøgsven til en kop kaffe, cykelture – ja, det er kun fantasien, som sætter grænser.
Som frivillig vil du aldrig blive overladt til dig selv, men opgaverne vil foregå sammen med personalet og du vil ikke skulle påtage dig nogen former for plejeopgaver.
Selv vil du møde andre engagerede mennesker og få udbygget dit netværk. Du bliver en del af et fællesskab, som samles om at skabe lyspunkter og glæde for andre. Dette sociale samvær understøttes af sammenkomster for frivillige.
Du vil som frivillig få en introsamtale og tilbydes ”oplæring” tre gange af to timers varighed.
Der tilbydes deltagelse i frivilligmøder ca. hver anden måned.
Vejledning i frivillighed kan også søges hos ”Kontakt mellem mennesker” eller via Ældre Sagen.
Kontakt mellem mennesker
Havnegade 3,
5700 Svendborg
Telefon 62 20 11 30
Ældre Sagen
Teatergade 3,
5700 Svendborg
Telefon 62 80 08 18
Hvis du vil høre mere om det at være frivillig eller har du fået lyst til at være frivillig - kan du kontakte:
Projektleder Annette Søby
annette.soeby@svendborg.dk
eller mobil 24 88 68 55
Bryghusvej 2
5700 Svendborg
Bryghuset


Der er nedsat et beboer- og pårørenderåd på Bryghuset i efteråret 2019.
Formålet er at gøre Bryghuset til et godt sted at være.
Rådet mødes fire gange om året og vil meget gerne have gode råd og ideer til at få det bedste ud af huset.
Vi vil også gerne have ris og ros fra de som kommer her.
Alle henvendelser vil blive behandlet seriøst og med fuld diskretion.
Plejecentret er underlagt tilsyn af forskellige myndigheder.
Hvert år kommer der uanmeldt tilsyn ved embedslæge, som vurderer om plejecentret lever op til gældende krav fra Sundhedsstyrelsen. Embedslægen har i forhold til Bryghuset besluttet, at overgå til gradueret tilsyn, fordi plejecentret fint har levet op til Sundhedsstyrelsens krav, og derfor ikke skal have tilsyn hvert år, men hvert 2. år.
Hvert år kommer der uanmeldt tilsyn ved Svendborg Kommunes myndighedsafdeling, som vurderer plejecentret ud fra Sundhedsstyrelsens krav.
Hvert år inviteres beboere og pårørende til et dialogbaseret møde, hvor man kan drøfte forskellige emner, der knytter sig til, hvordan beboere og pårørende oplever Plejecenter Bryghuset.
Vi er underlagt krav om hygiejne og forsvarlig omgang med fødevarer, således at vi lever op til Fødevarestyrelsens krav, og kan således få uanmeldt besøg når som helst, at Fødevarestyrelsen ønsker at kontrollere det. Der udfærdiges efterfølgende en rapport med en smiley. Alle afdelinger på Bryghuset har elitesmiley.
Plejecenter Vest
| Mandag | 08:00 - 15:30 |
|---|---|
| Tirsdag | 08:00 - 15:30 |
| Onsdag | 08:00 - 15:30 |
| Torsdag | 08:00 - 15:30 |
| Fredag | 08:00 - 13:30 |
| Lørdag | Lukket |
| Søndag | Lukket |
Send Digital Post når du skal du skal sende personlige oplysning om fx helbred, familieforhold eller cpr.-nummer
Telefon
| Mandag | 08:00 - 15:30 |
|---|---|
| Tirsdag | 08:00 - 15:30 |
| Onsdag | 08:00 - 15:30 |
| Torsdag | 08:00 - 15:30 |
| Fredag | 08:00 - 13:30 |
| Lørdag | Lukket |
| Søndag | Lukket |
Skriv sikkert til os
Send Digital Post når du skal du skal sende personlige oplysning om fx helbred, familieforhold eller cpr.-nummer