
Frøavlen
Frøavlen Plejecenter
Plejecenter Frøavlen er beliggende ved Svendborg havn, tæt på bymidten.
Bygningen blev bygget i år 1947 og var gennem mange år en stor arbejdsplads i Svendborg. Efter en gennemgribende renovering åbnede den som plejecenter i år 2001.
Plejecentret er i 4 etager, med 48 plejeboliger i alt. Størstedelen af boligerne har delvist til fuld udsigt over havnen.
På alle etager er der en fællesstue, hvor beboerne kan spise og opholde sig, hvis de ønsker hinandens selskab.
Desuden er der tilknyttet seks ældreboliger til Plejecenter Frøavlen, som alle har egen indgang igennem gårdhaven.
Bygningens 4. og 5. etager er ejerlejligheder og derfor ikke en del af plejecentret.
Frøavlen har et lokale i stueetagen som kaldes for Hyggestuen. Den er åben fire gange om ugen, hvor alle beboere kan komme til aktiviteter, bankospil, gudstjeneste og meget andet.
Beboerne må også gerne låne hyggestuen i forbindelse med deres fødselsdag, hvis de har inviteret mange gæster.
I forbindelse med Frøavlen er der en gårdhave. Her er diverse havemøbler og to gasgrille, som alt sammen må benyttes af beboere samt pårørende.
Derforuden har Frøavlen to cykeltaxaer. Alle cykler er med hjælpemotorer. Disse cykler er også til fri afbenyttelse for beboerne og deres pårørende.
Vi arbejder ud fra den rehabiliterende tankegang, og tilrettelægger derfor i samarbejde med beboeren, eksterne samarbejdspartnere og evt. pårørende målene for rehabiliteringen.
Plejeboliger
Antal boliger: 48
Antal etager: 4
Boligstørrelse: 72,6 - 86,5 m² (inklusiv evt. fællesarealer)
Kontakt SAB Administration for aktuelle huslejepriser.
Link til SAB
Ældreboliger
Antal boliger: 6
Antal etager: 2
Boligstørrelse: 65,5 - 80,5 m² (inklusiv evt. fællesarealer)
Kontakt SAB Administration for aktuelle huslejepriser.
Link til SAB
Plejeboligerne er cirka 50 kvadratmeter og indeholder et mindre køkken i forbindelse med entreen, stort badeværelse samt stue/soveværelse adskilt af en skabsvæg.
I køkkenet er der mikroovn, køleskab med frostboks samt to kogeplader, der kan tilsluttes efter ønske.
I stuen er der telefonstik samt antennestik til fællesantenne. Der er Kabel TV, med mulighed for at bestille forskellige ”pakker”.
Alle plejeboliger har en lille altan. Ingen have. Der er et kuffertrum til hver plejebolig.
Udlejer: Svendborg Andelsboligforening (SAB).
Frøavlen


Når man flytter ind på Frøavlen er det rigtig godt, hvis lejligheden bliver indrettet med de møbler og de ting, som er betydningsfulde for borgeren – der således hurtigere vil falde til i de nye omgivelser.
Vi er meget interesseret i et godt samarbejde med borgeren og pårørende, så vi alle kan gøre det bedst muligt sammen.
Borgeren tilbydes en servicepakke, som koster kr. 1.300,- pr. måned. Servicepakken betaler den kolde forplejning i løbet af dagen, men er ikke baseret på aftensmad. Derforuden indeholder servicepakken også artikler til rengøringsprodukter, og artikler til almindelig personlig hygiejne, såsom shampoo, hudlotion, deodorant, tandpasta m.m. Der kan ikke tages hensyn til ønske om bestemte mærker.
Desuden dækker servicepakken også indkøb af servietter, lys, blomster, glas, service, affaldsposer m.m. til fællesstuen, og evt. udflugter foretaget af etagen.
Beløbet dækker ikke så som kold/varm aftensmad, frisør, fodterapeut, tobak, tøj, kosmetik, slik, private blade/aviser samt indboforsikring m.m.
Servicepakken kan ikke deles, medmindre man er på ren sondekost.
Den varme mad kan leveres fra Det Gode Madhus eller Blomster Cafeen, hvor borgerne bestemmer hvad de ønsker at spise. Personalet er behjælpelig med bestilling af dette.
Borgeren underskriver en fuldmagt, så beløbet til servicepakker og den varme mad fra Det Gode Madhus betales via træk i social pension.
Frøavlen


På Frøavlen prioriterer vi beboernes hverdagsliv, således at borgerne udnytter de ressourcer de har.
Der er et aktivitetspersonale på alle etagerne om formiddagen, som understøtter de sysler som borgeren gerne vil udføre. Det kan være alt fra kortspil med de andre borgere, en gåtur eller oplæsning fra dagens avis.
Pårørende er altid velkomne til at benytte fælleskøkkenet, hvis de vil lave en middagsret eller bage en kage sammen med borgeren. Ligesom de meget gerne må benytte Frøavlens motoriserede cykler til at tage borgeren med på udflugt.
Frøavlen


Arbejdsområde og kompetence:
- Kan f.eks. være inddragelse ved fastlæggelse af retningslinjer for pleje og omsorgsindsats og inddragelse i beslutninger om, hvad der skal høre under fællesudgifter og anvendelsen af disse.
Bruger- og pårørenderådet udøver sin virksomhed i møder, der afholdes efter behov, dog mindst en gang hvert halvår, eller når mindst to medlemmer ønsker det.
Der afholdes valg til bruger- og pårørenderåd hvert år i foråret.
Plejecenteret er underlagt tilsyn af forskellige myndigheder.
Hvert år kommer der uanmeldt tilsyn ved embedslæge, som vurderer om plejecenteret lever op til gældende krav fra Sundhedsstyrelsen. Embedslægen har i forhold til Plejecenter Frøavlen besluttet, at overgå til gradueret tilsyn fordi plejecenteret fint har levet op til Sundhedsstyrelsens krav, og derfor ikke skal have tilsyn hvert år men hvert 2. år.
Hvert år kommer der uanmeldt tilsyn ved Svendborg Kommunes myndighedsafdeling, som vurderer plejecenteret ud fra Sundhedsstyrelsens krav. Hvert år inviteres borgere og pårørende til et dialogbaseret møde, hvor man kan drøfte forskellige emner, der knytter sig til hvordan borgere og pårørende oplever Plejecenter Frøavlen.
Vi er underlagt krav om hygiejne og forsvarlig omgang med fødevarer, således at det lever op til Fødevarestyrelsens krav og kan således få uanmeldt besøg når som helst at fødevarestyrelsen ønsker at kontrollere det. Der udfærdiges en rapport efterfølgende med en smiley.
Plejecenter Øst
| Mandag | 08:00 - 15:30 |
|---|---|
| Tirsdag | 08:00 - 15:30 |
| Onsdag | 08:00 - 15:30 |
| Torsdag | 08:00 - 15:30 |
| Fredag | 08:00 - 13:30 |
| Lørdag | Lukket |
| Søndag | Lukket |
Send Digital Post når du skal du skal sende personlige oplysning om fx helbred, familieforhold eller cpr.-nummer
Telefon
| Mandag | 08:00 - 15:30 |
|---|---|
| Tirsdag | 08:00 - 15:30 |
| Onsdag | 08:00 - 15:30 |
| Torsdag | 08:00 - 15:30 |
| Fredag | 08:00 - 13:30 |
| Lørdag | Lukket |
| Søndag | Lukket |
Skriv sikkert til os
Send Digital Post når du skal du skal sende personlige oplysning om fx helbred, familieforhold eller cpr.-nummer