
Parkering
Her kan du få et overblik over p-pladser i kommunen, læse om parkeringsregler, søge om parkeringstilladelser og handicapparkeringskort mv.
Godt at vide
- I Svendborg Kommune skal du overholde Færdselslovens regler for parkering og den lokale bekendtgørelse om standsning og parkering.
- På nogle af parkeringspladserne med betaling i Svendborg bymidte er de første to timers parkering gratis. Du skal dog stadig tjekke din bil ind ved én af automaterne. Systemet fratrækker selv de første to timer.
- Du kan købe en parkeringslicens, hvis du bor, arbejder eller driver virksomhed i en af kommunens parkeringszoner.
- Med det blå handicapkort kan du parkere gratis på de betalte parkeringspladser.
Betalt parkering
I centrum af Svendborg er timeprisen 20 kr.:
- Rådhusgården
- Centrumpladsen
- Teatergade
- Fruerstræde
På omkringliggende pladser er timeprisen 12 kr.:
- Frederiksø (gratis de første to timer)
- Hulgade
- Frederiksgade
- Jessens Mole
- Voldgade Øst (gratis de første to timer)
- Voldgade Vest (gratis de første to timer)
Du skal tjekke din bil ind på følgende tidspunkter:
- Mandag til fredag mellem kl. 09.00 og 18.00
- Lørdag mellem kl. 08.00 og 14.00.
Parkering i det øvrige tidsrum er gratis, og registrering er ikke nødvendig.
Betalingszoner i Svendborg Bymidte

Zone 1: 20 kr. pr. time
Zone 2: 12 kr. pr. time
Zone 3: 12 kr. pr. time - de første to gratis

Zone 1: 20 kr. pr. time
Zone 2: 12 kr. pr. time
Zone 3: 12 kr. pr. time - de første to gratis
På en del af kommunens p-pladser i og omkring Svendborg bymidte opkræves der betaling for parkering. Rundt på de enkelte p-pladser er der opsat betalingsautomater.
Ved automaterne er der mulighed for at betale med mobilepay, app eller betalingskort, og timeprisen er angivet på automaten.
Betaler du med mobilepay, skal du betale forud og for den tid, som du regner med at parkere. Betaler du med kort eller app, betaler du bagud for den tid, som du rent faktisk har parkeret.
Ved brug af automaterne til registrering af bilen, stopper parkeringen automatisk efter 48 timer. Hvis du bruger en app til registrering af din bil, kan du holde i op til 30 dage.
Hvis du glemte at tjekke ud fra parkeringspladsen, kan du sende en besked til tlf. 30 17 45 17 med din bils registreringsnummer, samt hvor du har holdt parkeret.
Vi hjælper med at stoppe din parkering, hvis du kontakter os, inden der er gået to døgn.
På nogle af parkeringspladserne med betaling er de første to timers parkering gratis. Du skal dog stadig tjekke din bil ind ved én af automaterne. Systemet fratrækker selv de første to timers parkering ved betaling.
Er du ved parkeringens start sikker på, at du ikke skal parkere mere end de to gratis timer, er det muligt at tjekke din bil ind uden at anvende betalingskort eller mobilepay. Vælger du "2 timer gratis" uden brug af betalingskort, skal du ikke efterfølgende tjekke ud. Parkeringen stopper automatisk efter 2 timer.
Der skal går mindst 2 timer fra en parkerings afslutning og den nye parkering, før du kan få 2 timer gratis parkering igen.
Når du parkerer på en af de offentlige parkeringspladser med tidsbegrænset parkering, skal du huske at indstille din parkeringsskive.
Det er dit eget ansvar at indstille parkeringsskiven rigtigt - også ved brug af en automatisk parkeringsskive.
Der må kun være én synlig p-skive i din forrude. Vær opmærksom på, at en elektronisk p-skive, som er løbet tør for batteri, stadig gælder som en synlig p-skive.
Parkerer du før tidsrummet med tidsbegrænset parkering og fortsætter ind i perioden med tidsbegrænsning, kan du selv bestemme, om du vil stille p-skiven frem til nærmeste kvarter i forhold til dit ankomsttidspunkt, eller om du vil stille p-skiven til det tidspunkt, hvor tidsbegrænsningen begynder.
Parkerer du f.eks. kl. 6 om morgenen, og den tidsbegrænsede parkering er gældende fra kl. 8, kan du selv bestemme, om p-skiven skal indstilles til kl. 6 eller til kl. 8.
Handicapparkering
Indehavere af et blåt handicapkort og et indregistreret køretøj har ret til at parkere på de særligt afmærkede handicappladser.
Desuden må der parkeres:
- 15 minutter på steder, hvor af- og pålæsning er tilladt, steder med parkeringsforbud, samt gågader, hvor ærindekørsel er tilladt.
- Én time på steder, hvor der ellers må parkeres 15 eller 30 minutter
- Ubegrænset på pladser, hvor én, to eller tre timers parkering er tilladt – med mindre der på skiltet med handicapsymbolet er angivet en tidsbegrænsning. Er en tidsbegrænsning angivet, skal denne følges.
- Ubegrænset gratis på pladser med billetautomat.
Husk at placere det blå kort synligt i køretøjets forrude samt at stille p-skiven.
Vær opmærksom på, at dette kun gælder på de offentlige parkeringspladser med blå skilte. De sorte skilte står på private parkeringspladser, hvor der gælder andre regler.
- Frederiksøen: 2 pladser
- Lundevej: 1 plads
- Kullinggade: 1 plads
- Frederiksgade: 1 plads
- Jessens Mole: 3 pladser
- Hulgade: 2 pladser
- Møllergade: 1 plads
- Fruestræde: 1 plads
- Gerritsgade: 2 pladser
- Rådhusgården: 6 pladser
- Centrumpladsen: 2 pladser
- Lille Voldgade: 2 pladser
- Dronningemaen: 4 pladser
- Svinget: 4 pladser
- Stenpladsen: 2 pladser
- Vestergade: 2 pladser
- Johannes Jørgensens Vej: 5 pladser
- Christiansmindevej: 3 pladser
Du søger handicapparkeringskort hos Danske Handicaporganisationer.
Håndværkerparkering
Med håndværkerparkeringslicens får du to muligheder for parkering:
- Du kan parkere så længe som ønsket på kommunale parkeringspladser, hvor der er en tidsbegrænsning på mindst én time.
- Du kan parkere gratis på kommunale parkeringspladser, hvor der normalt skal betales.
Disse muligheder gælder dog kun, hvis du har brug for at parkere tæt på arbejdsstedet i forbindelse med udførelse af din arbejdsopgave.
Bemærk, at bilen skal være registreret på gule plader med påført CVR-nr.
Parkeringslicensen koster 414 kroner for et år.
Licensen bliver registreret elektronisk i vores system, så der skal ikke ligge nogen synlig licens i bilen.
Parkeringslicensen gælder kun til det køretøj, den er købt til. Husk derfor at gøre alle dine kolleger eller medarbejdere opmærksomme på reglerne.
Overtrædelse af vilkårene kan medføre, at du får en parkeringsafgift. Vi kan også tilbagekalde licensen.
Er du håndværker, kan du købe en licens til parkering, som giver dig nogle udvidede muligheder for at parkere i forbindelse med udførelse af dit håndværk i Svendborg bymidte.
- Håndværkerparkeringslicensen fritager indehaveren fra at overholde tidsrestriktionerne på de offentlige betalingsfrie parkeringspladser (inkl. kantstensparkeringspladser) i Svendborg Kommune, så der kan parkeres hele dagen. Licensen gælder dog ikke, hvor tidsbegrænsningen er under 1 time.
- Håndværkerparkeringslicensen er gældende på pladser med betaling for parkering og fritager indehaveren for betaling for parkering. Licensen er at sidestille med en parkeringsbillet fra en betalingsautomat.
- Håndværkerparkeringslicensen giver ikke lov til at parkere i gågade. Der skal indhentes dispensation fra Svendborg Kommune til den enkelte arbejdsopgave i gågaden.
- Håndværkerparkeringslicensen giver ret til at parkere som beskrevet i punkt 1 og 2, i forbindelse med at køretøjets tilstedeværelse nær et arbejdssted er nødvendig, for at opgaven kan løses.
- Håndværkerparkeringslicensen dispenserer ikke fra færdselslovens bestemmelser om standsning og parkering. Licensen gælder derfor ikke steder, som er reguleret efter færdselsloven.
- Håndværkerparkeringslicensen er kun gældende til det køretøj, hvortil licensen er købt. En håndværker kan erhverve en håndværkerparkeringslicens til hvert køretøj, som pågældende er ejer af.
- Håndværkerlicenser kan erhverves af håndværkervirksomheder jævnfør branchekode i cvr.
- Håndværkeren skal være momsregistreret og registreret ejer af køretøjet.
- Der kan kun erhverves håndværkerlicens til et køretøj med synligt påført cvr.
- Køretøjet må maksimalt have en tilladt totalvægt på 3.500 kg.
- Prisen for en håndværkerparkeringslicens 405 kr. ex moms.
- En håndværkerparkeringslicens gælder 12 mdr. fra købsdatoen.
- Ved udskiftning af køretøj eller andet forhold, der gør det nødvendigt at ændre en håndværkerparkeringslicens i løbet af året, kan der erhverves en ny licens ved henvendelse til Trafik og Infrastruktur.
- Ved misbrug kan håndværkerparkeringslicensen blive inddraget og fornyelse blive nægtet.
- Svendborg Kommune kan på et hvilket som helst tidspunkt ændre på parkeringsrestriktionerne i kommunen, uden at dette giver anledning til refusion af et indbetalt beløb for håndværkerparkeringslicensen.
- Vilkårene for udstedelse af håndværkerparkeringslicenser kan til enhver tid ændres af det gældende politiske udvalg.
Hvis du kun kan løse din arbejdsopgave ved at parkere tæt på arbejdsstedet, kan du søge om dispensation til parkering.
Dispensationen er gratis.
Med dispensationen kan du få tilladelse til at parkere på pladser og langs veje, hvor der normalt ikke må parkeres, eller hvor der er tidsbegrænset parkering. Det kan f.eks. dreje sig om følgende tilfælde:
- Håndværkere (VVS-biler, montørbiler, værkstedsbiler og lignende)
- Flyttebiler (inkl. private biler med trailer i forbindelse med flytning)
- Køretøj, hvor kompressorudstyr eller andet er fastmonteret
- Pressevogne
- Enkeltstående offentlige arrangementer
Skal du have dispensationen til at gælde, hvor der er parkeringsforbud, kræver det politiets samtykke. Vi sørger for at indhente samtykket.
Du kan ikke få dispensation til almindelig parkering. Det betyder, at du ikke kan få tilladelse til at parkere tæt på arbejdsstedet, fordi dine materialer eller lignende ligger i køretøjet. I disse tilfælde bliver du nødt til at aflæsse køretøjet og parkere efter de almindelige regler for parkering.
Dispensationen følger den enkelte opgave, som der søges om. Der kan ikke gives en generel dispensation.
Beboer- og erhvervslicens
Beboere med folkeregisteradresse og erhvervsdrivende inden for zone 1, 2 og 3 kan købe en licens, som giver ret til at parkere uden tidsbegrænsning på de offentlige parkeringspladser indenfor zone 2 og 3.
Du kan ikke købe licens til samtlige områder, men kun til ét delområde.
Parkeringslicensen er gældende på de tidsbegrænsede p-pladser samt betalingspladserne. Licensen gælder dog ikke de steder, hvor tidsbegrænsningen er under én time.
Med erhvervslicens må køretøjet alene anvendes erhvervsmæssigt og ikke privat.
Det er muligt at købe licens til én bil pr. adresse.
Der gives ingen garanti for ledige pladser.
Licensen koster 810 kr. pr. år.
Månedskort kan købes af alle.
Med et månedskort kan du parkere på betalingspladserne på Jessens Mole, Frederiksgade, Frederiksø eller Voldgade.
Der gives ingen garanti for ledige pladser.
Områdekort

Beboer- og erhvervslicens gælder til betalingspladser samt parkeringspladser med tidsbegrænsning på én time eller mere.
Licensen kan købes til ét område.

Beboer- og erhvervslicens gælder til betalingspladser samt parkeringspladser med tidsbegrænsning på én time eller mere.
Licensen kan købes til ét område.
Månedskort
Med et månedskort kan du parkere på betalingspladserne på Jessens Mole, Frederiksgade, Frederiksø eller Voldgade.
Der gives ingen garanti for ledige pladser.
Månedskortet koster 608 kr. om måneden.
Parkering med månedskort


Motorcykel og kabinescooter
På nogle parkeringspladser findes båse, der er afmærket til motorcykel, men der må også parkeres på en almindelig parkeringsplads. I begge tilfælde gælder samme regler som for parkering med bil.
På betalingspladserne skal du registrere din motorcykel med registreringsnummer i automaten. Der skal ikke lægges bilet ved motorcyklen.
På parkeringspladser med tidsbegrænsning skal du ikke sætte p-skiven, men tidsbegrænsningen gælder på samme vilkår som for biler.
Du må ikke standse eller parkere helt eller delvist på:
- Fortov
- Cykelsti
- Gangsti
På parkeringspladser med tidsbegrænsning skal du være opmærksom på, at tidsbegrænsningen også gælder for kabinescootere, og at du kan blive kontrolleret.
Har du handicapparkeringskort, skal det blå kort være synligt i forruden. Du skal desuden parkere efter samme regler, som er gældende for biler med handicapkort.
Har du en kabinescooter med tre eller flere hjul, fra før 2019 og uden nummerplade, skal du som udgangspunkt parkeres som en knallert.
Kontrol og afgifter
En parkeringsudgift udgør som udgangspunkt 510 kr. (2024). Dog udgør afgiften 1.020 kr. (2024) ved følgende overtrædelser:
- Ulovlig parkering eller standsning på en handicapparkeringsplads
- Parkering foran en ind- og udkørsel, f.eks. ved porte
Kommunen eller politiet kan pålægge en parkeringsafgift på samme bil hver gang, der er gået 24 timer. Dog kan du højst pålægges tre parkeringsafgifter for den samme overtrædelse.
Hvis du holder ulovligt på samme sted i flere dage i træk, kan du altså få op til tre parkeringsafgifter.
I Svendborg Kommune er det kommunens egne parkeringsvagter, der foretager parkeringskontrollen.
Parkeringsvagterne holder øje med de offentlige veje og pladser samt private fællesveje.
Svendborg Kommune har Parkeringskontrol Nord til at administrere de afgifter, som kommunens parkeringsvagter pålægger.
Hvis du ønsker at klage over en parkeringsafgift pålagt af kommunen, skal den derfor sendes til Parkeringskontrol Nord.
Din klage skal som minimum indeholde:
- P-afgiftens løbenummer/afgiftsnummer
- Bilens registreringsnummer
- Dit navn, adresse, postnummer og by
- Årsagen til, at du synes, at du ikke skal betale en afgift
Får du ikke medhold i din klage, og undlader du at betale afgiften, vil sagen automatisk overgå til SKAT.
Hvis du er uenig i afgørelsen af din klage, kan køretøjets registrerede ejer eller bruger bede om at få sagen prøvet i fogedretten. Det kræver dog, at afgiften ikke er betalt.
Afgørelsen om den pålagte afgift kan ikke indbringes for højere administrativ myndighed og er ikke omfattet af forvaltningslovens § 19, jf. færdselsloven, § 121, stk. 2.
Er parkeringsafgiften pålagt af et privat firma skal du klage til det firma, der har udstedt afgiften.
Parkeringsregler
Inden for tættere bebyggede områder - dvs. inden for byzoneskiltene - må du hverken standse eller parkere helt eller delvist på:
- fortov
- cykelsti
- gangsti
- midterrabat
- helleanlæg
- skillerabatten, som er mellem vej og gang- eller cykelsti.
Det vil sige, at du ikke må parkere uden for kørebanen, medmindre der er skiltet med andet.
- Uden for byzoneområder må du standse eller parkere køretøjer med en tilladt totalvægt op til 3.500 kg helt eller delvist i yderrabatten og delvist på fortovet.
- Hvis dit køretøj er havareret, må det kun holde samme sted i 18 timer, inden det efterfølgende anses for at være parkeret, og der evt. kan udstedes en parkeringsafgift.
- Det er forbudt at standse eller parkere mindre end fem meter fra en cykelsti, der krydser en kørebane.
- Det er forbudt at parkere overfor eller mindre end 10 meter fra et vejkryds. Ind- og udkørsler med mere end to brugere bliver betragtet som vejkryds, herunder ind- og udkørsel til parkeringspladser og tankstationer.
Reglerne for parkering bliver både reguleret fra statens og kommunens side.
I Svendborg Kommune har vi en lokal bekendtgørelse, som er gældende på offentlige veje og pladser samt på de private fællesveje, som ligger indenfor alle byzoner i Svendborg Kommune uanset byens størrelse. Af den fremgår følgende:
- Parkering af mindre påhængskøretøjer med en tilladt totalvægt under 750 kg, som f.eks. trailere, må parkeres i op til 24 timer. Det samme er gældende for alle campingvogne uanset vægt.
- Køretøjer med en tilladt totalvægt over 3500 kg samt påhængskøretøjer med en tilladt totalvægt over 750 kg må parkeres i op til fire timer. Dog kan disse parkeres i mere en fire timer, hvis der er tilladt på med skiltning.
- Det er gratis for køretøjer med parkeringskort for personer med handicap at parkere på alle kommunens parkeringspladser med betaling.
Bekendtgørelse om standsning og parkering i Svendborg Kommune
I medfør af færdselslovens § 92 stk. 1, og § 92c stk. 4, samt bekendtgørelse om parkeringskort for personer med handicap § 11, stk. 1, nr. 3, litra b, bekendtgøres herved med samtykke fra Fyns Politi følgende færdselsmæssige bestemmelser om standsning og parkering i Svendborg Kommune. Bestemmelserne er gældende indenfor tættere bebyggede områder på alle offentlige kommunale veje og pladser samt på de private fællesveje, hvor kommunen er vejmyndighed.
§1. Det er forbudt at parkere påhængskøretøjer herunder campingvogne mv. i mere end 24 timer.
Stk. 2. Køretøjer med tilladt totalvægt over 3500 kg (lastbiler, busser og lignende), samt
påhængskøretøjer, herunder sættevogne, med tilladt totalvægt over 750 kg må ikke parkeres i mere end 4 timer i boligområde eller på andre veje og pladser, hvor der forefindes beboelse inden for en anstand af 100 m, med mindre andet er tilkendegivet ved afmærkning.
Det samme gælder på veje hvor der i henhold til færdselslovens bestemmelser ved skiltning er fastsat en højere tilladt hastighed end den i byzoneområdet gældende.
§ 2. Fritaget for betaling på parkeringspladser med betalingsparkering er køretøjer med
parkeringskort for personer med handicap.
§3. Ved overtrædelse ad denne bekendtgørelse kan der pålægges afgift i medfør af
færdselslovens § 121.
§4. Denne bekendtgørelse træder i kraft den 1. marts 2015. Samtidig ophæves kommunens
tidligere parkeringsbekendtgørelse, der trådte i kraft den 1. oktober 2008
Fik du ikke svar på dit spørgsmål?
Når du ringer til vores hovednummer, vil du enten få en straksafklaring eller blive stillet videre til den rette afdeling. Du kan komme i kontakt med en sagsbehandler mandag eller torsdag.
| Mandag | 09:00 - 15:00 |
|---|---|
| Tirsdag | Lukket |
| Onsdag | Lukket |
| Torsdag | 10:00 - 16:30 |
| Fredag | 09:00 - 14:00 |
| Lørdag | Lukket |
| Søndag | Lukket |
For at vi kan hjælpe dig bedst muligt, har vi brug for at kunne forberede os, før du møder op. Kontakt os derfor på forhånd, så vi kan lave en aftale.
Vil du kontakte os på mail, anbefaler vi, at du benytter Digital Post.
Undgå personfølsomme eller fortrolige oplysninger i almindelig mail.
Telefon
Når du ringer til vores hovednummer, vil du enten få en straksafklaring eller blive stillet videre til den rette afdeling. Du kan komme i kontakt med en sagsbehandler mandag eller torsdag.
| Mandag | 09:00 - 15:00 |
|---|---|
| Tirsdag | Lukket |
| Onsdag | Lukket |
| Torsdag | 10:00 - 16:30 |
| Fredag | 09:00 - 14:00 |
| Lørdag | Lukket |
| Søndag | Lukket |
Fremmøde
For at vi kan hjælpe dig bedst muligt, har vi brug for at kunne forberede os, før du møder op. Kontakt os derfor på forhånd, så vi kan lave en aftale.
Skriv til os
Vil du kontakte os på mail, anbefaler vi, at du benytter Digital Post.
Send almindelig mail
Undgå personfølsomme eller fortrolige oplysninger i almindelig mail.