
Information om din ejendom
Leder du efter oplysninger om din ejendom, f.eks. bygningstegninger og dokumenter fra byggesagsarkivet, lokalplaner eller servitutter? Du kan selv finde mange af dem i en række digitale arkiver.
Find information
På vores digitale kort kan du søge efter en lang række oplysninger for ejendomme i hele Svendborg Kommune, f.eks. lokalplaner eller byplanvedtægter.
En servitut er en betegnelse for begrænsninger, som en ejendom er pålagt. Det kan f.eks. være krav til højde på hæk og hegn på grunden, om der må være husdyr, hvor højt der må bygges, om naboen har brugsret til din indkørsel mv.
Du finder tinglyste servitutter i tingbogen.
Den Offentlige Informationsserver, OIS, er en statslig database over oplysninger om ejendomme i Danmark.
Du kan slå alle danske ejendomme op enkeltvis og se de offentligt tilgængelige oplysninger om dem. Det kan være oplysninger om BBR, vurdering, ejendomsskat, tilstandsrapport, energimærke, kommuneplan, lokalplan m.m.
I Svendborg Kommunes byggesagsarkiv - eller weblager - kan du finde gamle byggesager og dokumenter, f.eks. kloaktegninger, plantegninger mv.
Bygnings- og Boligregistret (BBR) indeholder oplysninger om alle bygninger i Danmark.
Hvis du mener, der er fejl i de registrerede oplysninger, skal du give os besked.
På hjemmesiden finder du udførlige vejledninger, som kan hjælpe dig i forhold til BBR.
I Slots- og Kulturstyrelsens register over fredede og bevaringsværdige bygninger i Danmark kan du finde ud af, om dit hus er registreret som bevaringsværdigt.
Kan vi hjælpe dig?
Når du ringer til vores hovednummer, vil du enten få en straksafklaring eller blive stillet videre til den rette afdeling. Du kan komme i kontakt med en sagsbehandler mandag eller torsdag.
| Mandag | 09:00 - 15:00 |
|---|---|
| Tirsdag | Lukket |
| Onsdag | Lukket |
| Torsdag | 10:00 - 16:30 |
| Fredag | 09:00 - 14:00 |
| Lørdag | Lukket |
| Søndag | Lukket |
For at vi kan hjælpe dig bedst muligt, har vi brug for at kunne forberede os, før du møder op. Kontakt os derfor på forhånd, så vi kan lave en aftale.
Undgå personfølsomme eller fortrolige oplysninger i almindelig mail.
Telefon
Når du ringer til vores hovednummer, vil du enten få en straksafklaring eller blive stillet videre til den rette afdeling. Du kan komme i kontakt med en sagsbehandler mandag eller torsdag.
| Mandag | 09:00 - 15:00 |
|---|---|
| Tirsdag | Lukket |
| Onsdag | Lukket |
| Torsdag | 10:00 - 16:30 |
| Fredag | 09:00 - 14:00 |
| Lørdag | Lukket |
| Søndag | Lukket |
Fremmøde
For at vi kan hjælpe dig bedst muligt, har vi brug for at kunne forberede os, før du møder op. Kontakt os derfor på forhånd, så vi kan lave en aftale.
Skriv sikkert
Send mail
Undgå personfølsomme eller fortrolige oplysninger i almindelig mail.