Drikkevand og vandforbrug
Vand er en livsnødvendig, men begrænset ressource, som du skal passe på.
Kontrol af kvalitet og forbrug
Vandværkerne har ansvaret for, at drikkevandets kvalitet er i orden. Kvalitetskravene betyder, at der er fastsat grænseværdier for en lang række stoffer, herunder:
- Jern
- Mangan
- Nitrat
- Pesticider
- Bakterier.
Kommunerne er myndighed på vandforsyningsområdet. De skal:
- Godkende vandforsyningens kontrolprogram
- Føre tilsyn med, om vandforsyningen lever op til kravene til drikkevandets kvalitet
- Tilse vandforsyningens tekniske anlæg.
Vandværkets størrelse afgør, hvor ofte kvaliteten af vandet bliver målt.
På Miljøstyrelsens hjemmeside kan du læse mere om regler for kontrol af drikkevandet.
Vil du vide mere om, hvordan du kan få kontrolleret dit eget drikkevand, er du velkommen til at kontakte os i Miljø og Teknik. Du skal selv betale for vandanalysen.